Luk vindue

Den chattende bibliotekar

08-07-2011


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

E-bogen. Forlagene forhandler med bibliotekerne om e-bogs-udlån. Resultatet vil påvirke hele vores litterære fødekæde.

BIBLIOTEKERNE har mistet store dele af deres kulturelle identitet. E-bogsforhandlingerne mellem forlag og biblioteker afspejler dette faktum.
Bibliotekernes rolle som vægtige indkøbere falder drastisk år for år. Kortere åbningstider og færre bibliotekarer og bøger har betydet færre udlån, og bedre distribution mellem bibliotekerne betyder færre indkøb. Forsøgene med at have ubemandede eller kun let bemandede biblioteker er succesfulde.
Det er skidt for bibliotekarerne, der tidligere vidste noget om det, de udlånte, men som af nød nu er blevet til udlærte informationssøgere.
Det digitale bibliotek vil være dødsstødet for de fysiske biblioteker. Alt vil ligge på serverne.

Bibliotekaren vil være én, man chatter med på nettet. En låner behøver ikke at køre ud til det ubemandede bibliotek for at hente en bog, men kan bare downloade en e-bog fra sin egen pc. Det er fedt, det er nemt, det er gratis, tror man. Men husk lige, at det betales over skatten.

E-bøger har nogle fordele frem for almindelige papirbøger: De fylder ingenting, man kan søge i dem, der er typisk indbygget en ordbog i dem eller endda en encyklopædi i e-læseren, så man kan slå svære ord og begreber op. Der er dog også nogle ulemper: Man kan ikke låne bogen ud til venner, når man er færdig med at læse dem, man kan ikke have flere bøger åbne på samme tid og overskue dem på én gang, og man kan ikke have den stående på reolen og løbende mindes læseoplevelsen.

Og for at gøre ondt værre ser alle e-bøgerne ens ud i e-bogens indholdsoversigt. Om det er så er Helle Helle eller Svend Hazel.
Hvis det ender med, at e-bøger bliver tilgængelige, når som helst man ønsker det, kan det i princippet være lige meget, om man ejer e-bogen eller ej. Herlighedsværdien er ikke stor. Der flyder flere hundrede tusinde gratis e-bøger på nettet, ganske vist mange klassikere og mange af dem på engelsk, men alligevel. Det er straks sværere at finde et sted, hvor man kan få hundredtusindvis af bøger gratis.

Det betyder til gengæld, at hvis bibliotekerne gratis låner bestsellere ud som e-bøger... hvorfor skulle man så købe dem? Det ville være dumt. Danskerne er en nation af kræmmere.
Ingen grund til at betale for noget, man kan få gratis. Typisk har man skullet vente i månedsvis på at få fat i en aktuel bog på biblioteket. Der er trods alt tale om en fysisk bog, der skal cirkulere. Men ikke med e-bogen. Der er ingen naturlige begrænsninger i forhold til antal eksemplarer.
Biblioteket ville blot være at betragte som danskernes store harddisk. Findes det, findes det her! Den litterære fødekæde er ødelagt: Bestsellere vil ikke længere sælge, og hvorfor pokker skulle man så udgive dem? Det samme gælder alle andre bøger.

Store, vanskelige problemstillinger, som kræver omtanke og dygtighed at finde en god løsning på. Det er desværre de helt forkerte, der forhandler. Man har på den ene side af ringen de to største danske forlag, Gyldendal og Lindhardt og Ringhof, og på den anden side Århus Kommunes Biblioteker på vegne af biblioteksbranchen.

På tilskuerpladserne har man forståeligt nok højtråbende forfattere fra forfatterforeningerne, der er indbyrdes uenige om, hvad de skal mene. Nogle mener ikke, at det kan gå hurtigt nok, mens andre som Leif Davidsen mener, at e-bogen er forfatternes død.
Bibliotekerne har et klart mandat i den nuværende lovgivning om, at de skal tilbyde alt det, der bliver udgivet, til danskerne uanset platform.
Hvis de kun har »gammeldags« bøger, vil kundekredsen skrumpe. Det er derfor, børn kan låne computerspil på biblioteket.

Bibliotekerne antyder, at det også er vejen til bøgerne. Det er noget vrøvl, og det ved de godt. Men uden lånere, intet bibliotek. Intet bibliotek, ingen jobs. Så for bibliotekarerne er der tale om en ren overlevelseskamp, hvor de også råber på politikerne og beder dem lovgivningsmæssigt om at sørge for, at bibliotekerne kan købe e-bøgerne billigt af forlagene. Samme overlevelseskamp har forlagene: Hvis de bare giver e-bøgerne fri, risikerer de at tabe bunkevis af penge og potentielt kun skulle sælge bøger til bibliotekerne fremover til en lav pris. Ikke nogen sjov fremtid.

At der er brug for en samlet samfundsmæssig prioritering er indlysende. Hverken biblioteker eller forlag har værktøjer nok til at kunne løse udfordringerne selv. En lille gruppe skal ikke beslutte, hvordan Danmarks litterære fødekæde skal se ud i fremtiden. Der er behov for en bred, offentlig debat: både om bibliotekernes og om litteraturens fremtid.

Teksten er tidligere bragt den 08-07-2011 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret