Luk vindue

Virkelighed og identitetsdannelse i Don Quijote

05-01-2011


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Klik her for at læse den

Problemformulering
Første del af Don Quijote blev en enorm succes allerede ved udgivelsen. Da anden del udkom ti år senere, var don Quijote og Sancho Panza kendte figurer. Men hovedpersonerne virker anderledes. Don Quijote har mistet noget af sin fanden i voldskhed, og er hyppigt et offer for andres ikke altid velmente påfund, og Sancho er blevet mere kvik.

Cervantes insisterer i anden dels prolog på, at der er tale om de samme personer: De er skåret over samme læst som i første del. Dette understreges blandt andet, fordi en forfatter kaldet Avellaneda kort inden udgivelsen af anden del, har udgivet en falsk fortsættelse af romanen.

Men hvis der er tale om en sammenhængende roman – hvad er det så, der forårsager forandringen hos don Quijote mellem første og anden del?

Jeg har valgt at finde et svar på dette centrale problem i værket ved at dele
problemstillingen op i tre grundlæggende spørgsmål

a) Hvordan ændres don Quijotes opfattelse af sig selv som person mellem 1. og 2. del?
b) Hvordan påvirker det hans opfattelse af den virkelighed, der omgiver ham?
c) Og hvilken rolle spiller romanens fortæller i formidlingen af disse forandringer?

Teksten er tidligere bragt den 05-01-2011 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret