Luk vindue

Druk, stoffer og hor

26-11-2010


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Kommentar. Skal litteraturen vise ungdommens forfald uden filter?

SKAL man tro moderne ungdomslitteratur, lever de unge på kanten.

Kommer ungdomsbogbøgerne aldersmæssigt forbi den første seriøse og kødelige kærlighed, møder vi i bøgerne som oftest incestramte, drikfældige, kokainsniffende, ecstasy spisende unge med mange skiftende sengepartnere.

Sanne Munk Jensen lagde flot ud i 2003 med debuten Nærmest hinanden om gymnasiepigen Mille, der boller sommeren og tomheden væk, men aldrig får øje på andet end sin navle. Ronnie Andersens Date med en engel fra 2008 er et markant møde med de unges opfattelse af, hvad der er sjovt, når man går i byen: Man starter med at tygge svampe, så man bliver bimleskæv, fortsætter med øller og snaps på et værtshus, til man bliver smidt ud, og fortsætter med andre stoffer.

Er man heldig, finder man også en pige at bolle med, inden man falder sanseløst om.

Hovedpersonen, den unge Lars Martin, går godt og grundigt i hundene og ender med at blive indlagt på den lukkede. I Renée Toft Simonsens seneste roman, prostituerer 15-årige Johanne sig. Vi møder også en lang række unge, som heller ikke gerne tager til fest uden sjove piller eller et snif kokain. Der er kortere til vold, sex og meningsløshed i moderne ungdomsbøger end nogensinde før.

Ivrige nyhedsjunkier kan næppe nære tvivl om, at de unge er blevet værre. Årsagerne er mange: For eksempel psykiatriske lidelser eller uheldige familie-og opvækstforhold. Skolen mangler vel også disciplin. Moderne film forherliger vold og sex. Religionen og dermed moralen er gået tabt og internettet er med til at forvrænge de unges virkelighedsopfattelse.

Bøgerne afspejler dermed blot virkeligheden.

Eller hvad? De tørre tal modsiger billedet: Kriminaliteten, målt som antallet af lovovertrædelser i forhold til aldersgruppens størrelse, er faktisk faldet med 45 pct. de seneste 25 år. Også antallet af lovovertrædelser pr. individ falder.

Der er simpelthen færre, der gentager deres fejl.

Debutalderen for det første samleje har endvidere ligget stort set uændret de sidste 25 år. Den ligger nogenlunde stabilt omkring de 16 år. Statistikkerne fortæller endvidere, at de unge ikke føler sig tvunget eller presset til det første samleje, men gør det, fordi de har lyst.

Og ganske vist ser vi i aviserne, at de unge har europæisk rekord i druk. Men et citat fra skolebørnsundersøgelsen fra 2006 afslører, at tingene ikke står så slemt til som tidligere: Der er ganske vist statistiske svingninger, men tallene ( af børn, der drikker) er nu de laveste gennem de 22 år, vi har fulgt udviklingen.

Det eneste, der ser ud til at passe, er, at de unge tager flere stoffer end tidligere. Syv procentpoint flere end i 2000 har prøvet hårdere stoffer end hash. Stigningen er stort set udelukkende drevet af pigernes øgede misbrug. Drengenes ligger stabilt. Men vi har fortsat en væsentlig andel på 88 pct. unge, der aldrig har prøvet at tage stoffer, og 69 pct., der aldrig har prøvet hash.

Alt i alt ser det dermed ud til, at de unge i al væsentlighed opfører sig bedre end forældregenerationen, er mere ansvarlige og hurtigere lærer af deres fejl end deres forældre, hvis vi ser bort fra, at der er en større andel af piger, der tager stoffer. Rent geografisk er der ingen tvivl om, at stofmisbrug og kriminalitet er væsentlig lettere at finde i storbyerne end i provinsbyerne.

Endvidere, at der er en betydelig social slagside. Der er en tæt sammenhæng mellem, hvor meget forældrene drikker, og hvor meget den unge drikker. Hvis et glas vin er en daglig foreteelse i hjemmet, så kan man godt forvente, at ens børn vil have en tendens til at drikke væsentlig mere end andre unge, som kun sjældent ser deres forældre drikke.

Hvad aviserne, virkeligheden, statistikkerne og bøgerne fortæller os, er dog, at de unge stadig er lige præcis det: Unge. De begår flere fejl end voksne. De eksperimenterer mere med livet. De tager chancer, hvor ældre tager den med ro. De roder rundt og lider under deres mangel på erfaring. De barske ungdomsbøger viser ikke virkeligheden. Nej - der er tale om effektfuld pædagogik pakket ind i et barskt, actionpakket univers, hvor meget er tilladt. De unge, der overdriver livseksperimenterne heri bliver ikke skurke.

De går bare i hundene. Samvittigheden bremser dem. Lige dét afspejler sjovt nok virkeligheden.

Så giv for min skyld gerne disse outrerede bøger til de unge. De ser ud til at virke efter hensigten.

Teksten er tidligere bragt den 26-11-2010 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret