Luk vindue

Mig og min Kindle

05-02-2010


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

E-bøger: Forlagene har forsætligt forsinket e-bøgernes fremkomst i Danmark. Men uden for reservatet går det fint. Weekendavisens mand tager e-læserne med i seng.

Det var med forventningens glæde, at jeg på online boghandelen Amazon.com bestilte en Kindle. Det er navnet på Amazons e-læser. Den ankom få dage senere. Samme aften købte jeg et par e-bøger og lå så meget senere i sengen og legede lidt med menuerne i min Kindle. Min kone lå og sov. Jeg aktiverede for sjov højtoplæsningen, og med ét begyndte en stemme med en vanvittig høj, mandig og autoritær Kaptajn Jespersen stemme at læse op af Terry Pratchetts i øvrigt meget underholdende Night Watch.

Min kone vågnede bestyrtet med et sæt. Jeg sprang ud af sengen, inden hun kunne slå ud efter mig, og løb ind i mit arbejdsværelse, hvor jeg fumlede med apparatet, indtil jeg fandt den knap, der slukkede for oplæsningen. Man skal ikke lege med menuerne i sin nye e-bogslæser midt om natten. Især ikke, hvis ikke man har helt styr på, hvor volumenknappen sidder. Det bliver man ikke populær af.

Men hvis man i øvrigt ikke aktiverer oplæsningsfunktionen, men holder sig til at navigere mellem bøgerne og bladre i dem, efterhånden som man får læst sig gennem siderne, så er der ingen udfordringer i at betjene en e-læser.

Det er i virkeligheden det, der kendetegner en Kindle. There´s nothing to it. Du skal ikke bruge en computer, fordi den har indbygget modem, du skal bare læse med den. Og skærmen er ganske læsevenlig. Det er ikke en computerskærm, men elektronisk papir. Elektronisk papir er ikke baseret på skærme med baggrundsbelysning. Skærmen består af millioner af små molekyler, der er presset sammen mellem to plasticflader. På siden af papiret sidder der elektroder, og spændingen afgør, hvordan molekylerne fordeler sig. Det er kun nødvendigt med strøm, når man bladrer, idet molekylerne bliver fastlåst i den position, spændingen har bestemt. Det betyder, at det elektroniske papir bruger meget lidt strøm. I praksis vil en fuld opladning række til flere ugers brug. Kontrasten er fin. »Papiret« er gråt, men bogstaverne står knivskarpt på skærmen.

Man reklamerer med, at elektronisk papir kan bukkes og foldes, men indtil videre er en e-bog helt og aldeles ubøjelig og ligner en bærbar elektronisk notesblok. En Kindle vejer godt 500 gram, men man kan få læsere, der er helt nede på 150-200 gram, som for eksempel en BeBook. Kindlens større vægt skyldes, at den også indeholder et modem plus et lille og lettere upraktisk tastatur.

Det indbyggede modem gør, at man al tid er online og kan købe e-bøger hos Amazon når og hvor som helst. Det er gratis at bruge selve modemet, men modemfunktionaliteten er dog lidt farlig for en mand som mig, der nemt ender med at købe alt for mange bøger. Nu kan jeg så til gengæld nemmere skjule mit misbrug, for min kone kan ikke se resultatet på vores bugnende reoler. Men hun opdager det sandsynligvis, når kontoudtoget dukker op ...

Jeg begyndte da også med at købe et par bøger med det samme - den første var Terry Pratchetts Night Watch, som jeg erhvervede for 65 kr. Den trykte bog er på 450 sider. E-bogen fylder 640 kb. Næsten ingenting. Der kan være 2 GB på en lille Kindle. Så der er i princippet plads til 3270 bøger af samme størrelse som den i Kindlen. Andre e-bøger, som BeBooken, kan man indsætte hukommelseskort i, så man kan i princippet have hele sit bibliotek med uden større problemer.

Skærmen på den mindste Kindle er 6. Det svarer til 9 x 12 cm. Det betyder, at der kan være cirka 21 linier i en skriftpunktstørrelse på cirka 11 på skærmen. Man kan ændre skriftstørrelsen, så den bliver alt mellem sådan cirka 16 punkt eller 5 punkt. Så for folk, der har svært ved at læse bogstaver i almindelige bøger, vil en e-læser være en oplagt gave. Jeg læste hele Pratchetts bog uden at få ondt i armene eller i øjnene. Og var der et ord, jeg ikke helt var sikker på betydningen af, kunne jeg køre markøren hen over ordet, hvorefter jeg nederst på skærmen kunne læse det relevante ordbogsopslag. Det er godt nok smart. Så kan man skrive noter med det lille tastatur og også søge i hele bogens tekst, hvilket er praktisk, når man leder efter citater.

En Kindle har dog det problem, at det anvender et såkaldt proprietært format. Det betyder, at det kun er en Kindle, der kan læse e-bøgerne købt hos Amazon. Man kan ikke eksportere dem til sin computer eller til andre e-læsere. Lidt samme situation, som Apples iTunes var i, da de startede. Til gengæld kan en Kindle godt læse alle mulige andre formater - tekstfiler, pdf-filer og de såkaldte mobi filer, som er filer beregnet til e-læsere. Det betyder i praksis, at man har adgang til et vanvittig stort antal e-bøger, som ligger til fri afbenyttelse på nettet, for eksempel hos www.gutenberg.org, hvor man kan finde 30.000 titler helt gratis og til fri afbenyttelse, lige fra Don Quijote til Alice i eventyrland.

Hvis man downloader for eksempel det gratis program Calibre, kan man på en nem og intuitiv måde få konverteret alle filer, så de bliver til de såkaldte .mobi filer, der passer til alle e-læsere. Og via Calibre kan man gratis abonnere på mange udenlandske aviser.

Calibre henter de såkaldte rss-feeds som de fleste aviser har på nettet, downloader dem dagligt, konverterer dem til .mobi filer og flytter dem til din e-læser. Ganske fikst. Gad vide, hvor det efterlader aviserne? Jeg kunne for eksempel abonnere på en daglig El País via Amazon. Men nu kan jeg få samme indhold gratis via Calibre. Det bør få aviserne til at genoverveje deres strategi på nettet. Selve avislæsningen er ikke helt så sjov som på papir: Man savner layouten, billederne og overskueligheden. Men det er sikkert også kun et spørgsmål om tid, før der findes en løsning på det. Det er jo meget bekvemt, at avisen altid lander på ens e-læser midt om natten, uanset hvor man er i verden.

Stort set alle andre e-læsere end Kindle anvender Adobe Digital Rights til at beskytte filerne. Det gør, at man ikke kan få danske bøger, som kan læses på en Kindle. Så må man ty til andre e-læsere. Der er bare p.t. ingen andre læsere, der kvalitetsmæssigt måler sig med en Kindle. Så skulle det eventuelt være en eBook - men den er softwaremæssigt meget langsom.

Mange nye e-læsere kommer med 5 skærme - vi taler om en skærm på 7,5 x 10 cm. Det er lige småt nok for at kunne læse hensigtsmæssigt. Hertil kommer at en Kindle har 16 gråtoner, hvor de fleste andre p.t. kun har 8. Det kan man godt mærke på billeder og ikoner, men ikke på selve tekstkvaliteten. Der går rygter om, at Amazon vil lave en opdatering, så man også kan anvende Adobe Digital Rights på en Kindle. Men lad os nu se, hvad der sker.

Danmark er rent e-bogsmæssigt et stenalderland. Forlagene sover tornerosesøvn, og jeg tror, at boghandlerne muligvis er blevet både blinde og døve for udviklingen. Man lægger som forbruger straks mærke til, at det i udlandet fortsat er boghandlerne, der forhandler og distribuerer e-bøger. Det er derfor, det er Amazon, der har lanceret Kindle og ikke et forlag som for eksempel Penguin. I Danmark virker det, som om det er forlagene, der forsætligt forsøger at forsinke e-bøgernes fremkomst. I udlandet er e-bøger billigere end almindelige bøger. Det giver sig selv - halvdelen af bogens pris er udgiften til tryk, lager samt distribution. Ikke at det er gratis at håndtere e-bøger, men billigere end at håndtere, transportere og lagre tonsvis af papirbøger - dét er det uden tvivl.

En række danske forlag har sammen med Dansk BiblioteksCenter etableret ebog.dk for fire år siden. Resultatet har været uhyrligt nedslående og påviser en uvilje mod udviklingen. Selve netstedet er uoverskueligt, og så koster selve e-bøgerne præcis det samme som de trykte bøger. Det giver ingen mening.

Hvis man så er så letsindig at købe en e-bog, så kan man nemt risikere, at der nederst på hver side vil stå, at bogen er rettig

Teksten er tidligere bragt den 05-02-2010 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret