Luk vindue

Copyrighten til debat

11-09-2009


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Digitalisering. Copyrightloven er under pres fra den nye digitale virkelighed.

Da H.C. Andersen skrev sine eventyr hentede han ikke alene inspiration fra andre, han kopierede ofte uden blusel andre forfatteres værker og ideer. Således er eksempelvis »Kejserens nye klæder« en omskrevet version af et spansk middelaldereventyr fra 1335, som Andersen læste i en tysk oversættelse. I den spanske udgave kan man ikke se tøjet, hvis man er en bastard - og det er en sort mand, og ikke et barn, der over for kongen afslører sandheden.

Det er en gammel europæisk dannelsesidé om, at vi står på skuldrene af vores forfædre, der gør dette åndelige og litterære tyveri til noget ganske accepteret i datidens samfund. Hvert nyt kunstværk eller filosofiske bidrag er således med til at øge den samlede mængde af viden i samfundet og gøre os klogere. Dette syn på dannelse har ændret sig. Kunstnerne og filosofferne lever ikke længere af mæcener, men er i stedet overladt til de private markedskræfters gunst, indimellem suppleret af en portion heftigt debatteret offentlig støtte. De private markedskræfter fordrer imidlertid, at andre ikke stjæler ens produkt. Gør de det, så mister man sin indtægt. Dermed undgår man, at andre for eksempel skriver et bind 2 til en roman, der har solgt godt. Det kunne man godt i 1614, hvor Alonso Fernández de Avellaneda havde den usigelige frækhed at udgive et bind 2 til Cervantes´ Don Quijote, oven i købet med en fornærmelse af Cervantes i forordet, alt imens Cervantes knoklede på at færdiggøre sin egen fortsættelse til den populære roman.

Ikke at jeg på nogen måde synes godt om de Avellanedas svinestreg, men jeg kan ikke lade være med at synes, at vores verden er blevet fattigere efterhånden som kunstneriske frembringelser beskyttes bedre end landets kronjuveler. Det bremser vores fælles kunstneriske rigdom og udvikling.

Derfor påskønner jeg initiativer som Google Books. Jeg har i årevis flittigt benyttet mig af forskellige online biblioteker, som har været i gang meget længere end Google: www.gutenberg.org, der startede i det små i 1971 og har over 100.000 klassikere liggende i tekstform, og www.runeberg.com, der i 1992 opstod som et decideret nordisk modstykke til Gutenberg projektet. Danske biblioteker selv tilbyder adskillige opslagsværker online fra hjemmet og er man tilknyttet et universitet, kan man anvende Det kongelige Biblioteks fabelagtige adgange til alverdens tidsskriftsdatabaser samt læse udvalgte fagbøger via deres e-læser. Man kan endvidere læse og søge i mange af Dansk Litteraturs hovedværker på www.adl.dk. Mulighederne online er mange.

Google Books begyndte for alvor i 2004 med ambitionen om at digitalisere alverdens bøger og gøre dem tilgængelige online. De fik massevis af medieomtale og lige så mange sagsanlæg. Men Google havde penge nok og gik uforfærdet videre med projektet, indtil de for nylig indgik et spektakulært forlig med de amerikanske rettighedshavere. Via books.google.com kan man søge i bøger - nogle kan man læse online, andre kan man læse uddrag af online og andre igen kan man kun finde titlen på online. Et meget fint værktøj.

Også danske bøger er til at finde. Er man for eksempel interesseret i at læse om Dan Turèll, kan man hurtigt finde eksempelsider fra værket »Danske Forfatterskaber: fra modernisme til postmodernisme«, hvor man kan få et godt indblik i opslaget om Turèll, inden man eventuelt smutter ned til boghandelen for at købe bogen.

Europæerne blev skræmt ved tanken om, at den amerikanske kultur via denne imperialistiske, men privatøkonomiske Google-maskine ville præge alverdens kommende generationer. Derfor lancerede EU-kommissionen i november 2008 en prototype for det kommende digitale europæiske bibliotek: www.europeana.eu, der i 2010 vil opstå med over 10 millioner digitaliserede objekter, heraf umådelig mange malerier fra nogle af Europas vægtigste kunstmuseer. Dermed har Europeana et lidt bredere sigte end den litterære.

Et af problemerne med at digitalisere europæisk litteratur er, at vi ikke har en fælles copyrightlov i EU. Det gør det kompliceret at opnå tilladelser til at scanne og vise bøger. Copyrightloven skal fornys og skal kunne håndtere en global digital virkelighed.

I den forbindelse er der en offentlig EU-høring, hvor alle kan bidrage frem til 15. november med holdninger til, hvordan en sådan copyrightlov og en videre digitalisering skal se ud og forvaltes fremover. Det er en spændende udvikling.

Udviklingen er ikke mindst interessant, fordi alle forlag stort set får trykt deres bøger ud fra en digitaliseret bog i PDF form. Nyere bøger behøver med andre ord ikke at blive scannet. Det er ret oplagt at gøre disse tilgængelige under en eller anden form. Jeg kan sagtens forestille mig en patchwork roman, som udelukkende består af sætninger og afsnit taget fra forskellige online bøger. Det ville være en fornyelse og provokerende i en digital tidsalder, hvor alle deler bits og bytes. Så kan vi måske igen evne at gøre kunstnerisk tyveri til noget, der inspirerer snarere end fængsler.

Teksten er tidligere bragt den 11-09-2009 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret