Luk vindue

De sidste krampetrækninger

04-09-2009


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Kommentar: Dan Browns nye roman vil måske ikke kunne købes hos din lokale boghandler. Hvad i alverden sker der?

Den 16. november udkommer Dan Browns »Det forsvundne tegn« på dansk i et rekordstort førsteoplag på 110.000 eksemplarer. Det kan derfor virke bemærkelsesværdigt, at Indeks Retail, der består af 180 butikker, herunder Bog og Idé-kæden, endnu ikke har forudbestilt et eneste eksemplar af Browns kommende roman.

Striden hænger sammen med, at forlaget hr. Ferdinand har nægtet at udgive bogen med en fast pris. I stedet udkommer den med en ca. pris, hvilket vil gøre en veritabel priskrig på udgivelsen til en realitet.

Problemet for boghandlere er, at især supermarkederne bruger bestsellere til at tiltrække kunderne. Da Harry Potter bølgen var på sit højeste var det billigere for en lang række boghandlere at købe bogen i supermarkedet, end det var at købe den hos forlaget. Det kan supermarkederne gøre, fordi det, de tjener penge på, er de andre varer i butikken - og fordi de til tider kan forhandle sig til en meget bedre pris, hvis de køber meget stort ind.

Der er ikke så mange bestsellere i løbet af et år. Gyldendal kunne selv nævne tre store sællerter inden for skønlitteraturen i sit årsregnskab for 2008: »Dronningeofret« af Hanne-Vibeke Holst, Liza Marklunds »En plads i solen« og Helle Helles »Ned til hundene«. »Dronningeofret« nåede et oplag på over 140.000 eksemplarer. Der er ofte langt rent oplagsmæssigt til den næste i rækken i et marked, hvor et salg på over 2.500 eksemplarer er udtryk for kanonsucces. I løbet af et år er der formentlig højst 20 titler, der fortjener benævnelsen »bestseller«, hvis kriteriet er, at de skal sælge over 100.000 eksemplarer på 12 måneder. Hvis supermarkederne vælger at bruge disse specifikke titler til at tiltrække kunder i butikken, vil det gå alvorligt ud over boghandlernes salg og overlevelsesevne.

Men tiden og markedsmekanismerne er ubønhørlige. Boghandlerne har det ligesom aviserne - de synger på sidste vers i deres eksisterende ham. Hele mediebranchen er i voldsom forandring. Alle venter på, at den første forbrugervenlige e-læser kommer frem. Så vil aviserne genopstå i ny elektronisk form og automatisk blive hentet hver morgen. Og bøgerne vil efterhånden ligeledes blive downloadet.

Det vil i sagens natur næppe ske hos en fysisk boghandel. Set i det perspektiv giver det derfor ikke mening for boghandlerne at kæmpe mod forlaget hr. Ferdinand. Men indtil den fagre nye tid indfinder sig, rammes de enkelte boghandleres pengepung mærkbart af konkurrencen med supermarkeder og internetboghandlere. Dan Brown striden er udtryk for, at boghandlerbutikkerne vil kæmpe hårdt for at beholde det marked, som de i årtier har formået at dominere.

Jeg besøgte for nylig de to førende børneboghandlere i Toronto i Canada. Hverken hos den ene eller den anden butik var det bøgerne, man mest lagde mærke til. I stedet var der store sofaarrangementer, en uhyrlig god stemning og faste læseklubarrangementer. Boghandelen var blevet til en social institution og fungerede også som udflugtssted for de omkringliggende skoler og børnehaver. Ofte blev forfattere og illustratorer eller fortællere inviteret til at komme og læse op. Hos »Mabel´s Fables« har kendte illustratorer fået lov til at tegne på væggene og hos »The Flying Dragon«, som er stiftet af en tidligere medarbejder fra »Mabel´s Fables«, er hele kælderen afsat til fortælleværksted. I fagbladet Bogmarkedet kan man denne uge læse den engelske boghandlerforenings formand, Tim Godfray, give samme billede af situationen i UK og Irland. Det er ikke længere nok at have bøger stående og indimellem få en forfatter ind for at signere bøger. Der skal langt mere til. Nogle boghandlere har en litterært inspireret isbod, mens andre har specialiseret sig inden for specifikke emner eller genrer.

Boghandelen skal genopfinde sig selv. Det eneste varige i den nye digitale virkelighed vil være læseoplevelsen. Det er den, som boghandlerne i højere grad skal til at kapitalisere. Boghandelen skal ikke markedsføre selve bogen, men selve fællesskabet omkring læseoplevelsen. De skal kunne drive læseklubber, debataftener, oplæsningsarrangementer med mere. Det kræver anderledes butikker med mere plads, og nok også færre bøger på hylderne. Det er jo heller ikke et problem, hvis bøgerne for alvor bliver digitale.

Men først og fremmest skal folk have lyst til at besøge boghandleren af andre grunde end den tidligere så åbenlyse, at han har bøgerne. For det er han ikke længere den eneste, der har.

Teksten er tidligere bragt den 04-09-2009 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret