Luk vindue

En undersøgelse af det filosofiske fællesskab mell

08-06-2009


Af DAMIÁN ARGUIMBAU



Klik her for at åbne PDF udgave af opgaven.


Jens Andersen skriver i sin autoritative biografi om H.C. Andersen, at der hersker et betydeligt filosofisk fællesskab mellem Rousseau og Andersen. Hans første kortfattede selvbiografi, ´Mit eget Eventyr uden Digtning´, blev af flere sammenlignet med Rousseaus ´Bekendelser´. Jens Andersen ser H.C. Andersens eventyr som en lærebog i, hvordan man iagttager børn og ser også samtidens optagethed af Rousseau som værende en stor forklaring på, at det overhovedet lykkedes H.C. Andersen at klare sig i København. Endvidere skriver Jens Andersen at H.C. Andersens biologiske far samt hans væsentligste mæcen i København, Jonas Collin, ligeledes var særlig optagede af Rousseau. Dette åndelige fællesskab er så meget mere overraskende set ud fra den vinkel, at Rousseau i Émile, ou De l’éducation advarede mod at børn læste fabler og eventyr. Selv nævner H.C. Andersen ikke Rousseau andet end et par gange i sine dagbøger og breve. Nærværende opgave søger at afklare om og hvordan dette åndelige fællesskab i så fald kan iagttages, samt at beskrive forskelle og ligheder mellem Rousseaus og Andersens syn på børn og fiktion.

Teksten er tidligere bragt den 08-06-2009 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret