Luk vindue

Bogmesse på trods

03-09-1993


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

til bogmesse i zimbabwe. hvor krisen kradser og en engelsk paperback koster en statsansats ugeløn.\n\nda det rygtedes at min bog om korruption var færdig ringede en minister til mig«, fortæller den zimbabwianske forfatter cowt mhlanga. »du må da godt købe manuskriptet« sagde jeg til ham, »men hvor mange eksemplarer vil du udgive den i?« så lagde han røret på, griner cowt mhlanga, hvis bog, workshop negative, udkom sidste år på forlaget college press. stedet er hovedstaden harare, hvor zimbabwes internationale bogmesse finder sted for ottende gang. harare er et sammensurium af store, moderne bygninger, gamle huse fra kolonitiden, gamle biler befolket med tiggere, sortbørshajer og uniformerede vagter. men det meste synes at fungere på trods af forholdene - blot en halv times kørsel fra hovedstaden bor folk stadig i hytter uden vand og elektricitet. det er derfor imponerende, at det under disse forhold er muligt at s en international bogmesse på benene midt i afrika, der trækker titusinder til. ovennævnte cowt mhlanga er, foruden at være formand for forfatterforeningen, også direktør for amakhosi teateret, der opfører hans nye skuespil i det telt, der er rejst ved bogmessens indgang, og hvor alle foredrag, oplæsninger, skuespil, workshops med mere foregår. ved teltets indgang står så mange mennesker på tåspidserne, at det er fysisk umuligt at kante sig forbi dem. arrangørerne havde måttet pille lidt af teltets sider af for at tilfredsstille så mange nysgerrige som muligt, men også dér står mange mennesker, og kun med tålmodighed og en del akrobatiske øvelser lykkes det at komme ind i selve teltet. \n\nden kontroversielle forfatter var én af de første, der begyndte at skrive om korruptionen i regeringen og de sociale problemer, der er en del af zimbabwes virkelighed. hans skuespil afspejler en absurd virkelighed, med fattigdom og arbejdsløshed som konstante følgesvende. selv om der ikke officielt er censur i zimbabwe er det stadig almindeligt, at forfattere chikaneres, hvis de råber for højt. at denne besværlige forfatters stykke opføres i forbindelse med messen, viser derfor også i hvor høj grad zimbabwes internationale bogmesse forsøger at leve op til en målsætning om at være et af afrikas kulturelle brændpunkter. direktøren for bogmessen i frankfurt, peter weidhaas, var også tilstede for officielt at åbne messen, der den 4. august og de efterfølgende tre dage slog døren op for omkring 1000 fagfolk og ca. 50.000 besøgende. \n\n»det er bogmesse nr. 1 i det sorte afrika«, siger han. peter weidhaas er meget interesseret i litteratur fra den 3. verden og er en af hovedmændene bag et selskab, der ved hjælp af forskellige aktiviteter forsøger at fremme kendskabet til 3. verdens litteratur i vesten: »interessen for den afrikanske litteratur er vokset over de senere år, derfor spiller zimbabwes bogmesse også en vigtig rolle i profileringen og udbredelsen af denne litteratur. i bogmessens regi kan alle de, der ønsker det, finde samarbejdspartnere og nye ideer«. fysisk er bogmessearealet på størrelse med forums arrangement i københavn, og det hele foregår udendørs, i harares største park. standene, hvor 350 forlag fra 36 forskellige lande, heriblandt danmark, udstiller deres bøger, består af mange sevægge, et par enkelte hytter med stråtag opført til lejligheden, samt en bar, hvor man kan købe cola, kaffe og te. den første dag bag messens indhegning er forbeholdt fagfolk, og forlæggere går rundt og hilser på gamle bekendte fra andre lande og har også tid til nøjere at studere konkurrenternes udgivelser. men det er stilhed før storm, for allerede den næste dag ankommer publikum i tusindvis. de forlæggere, der står ved standene, får ikke tid til ret meget mere end at svare på spørgsmål om udgivelsesprogrammerne, bøgernes pris, deres hjemlands skikke og mulighederne for at skaffe sig en gratis bog, eller i det mindste et katalog. entreen er gratis, så i mylderet møder man såvel rig som fattig, børn og voksne. der er oven i købet en konkurrence for børnene, som skal finde den mærkeligste bog på standene så den kan få et diplom. men for en skønlitterært interesseret besøgende skuffer bogudvalget en smule. langt de fleste af udstillerne er lærebogsforlag, og der er også en del hjælpeorganisationer og religiøse forlag, der udstiller. \n\nder har været en stor økonomisk depression i afrika de seneste år, og der var meget få bøger på messen, der var udgivet efter 1990. dette gjalt dog ikke for de sydafrikanske forlags vedkommende, der generelt har en stærk liste og bøger med et professionelt udstyr i forhold til næsten alle andre afrikanske forlag. men der er selvfølgelig undtagelser, som baobab books fra zimbabwe, der står mål med de bedste danske forlag. en af grundene til, at lærebogsforlag dominerer på messen er at uddannelse er et vigtigt element i et samfund, hvor arbejdsløsheden skønnes at ligge på 40 pct. de forældre, der har råd hjælper gerne deres børn med at købe lærebøger, selv om de er dyre nok - men at betale for skønlitteratur og billedbøger ... miriam bamhare leder zimbabwe book developing council (zbdc), som regeringen oprettede for halvandet år siden for at fremme læsevanerne i landet. organisationens filosofi er, at forældrene er de første »lærere«, og de skal derfor opfordres til at læse for deres børn. »30 pct. af befolkningen kan ikke læse og børn i skolerne må deles om bøgerne. ganske vist har regeringen lovet, at de vil betale for skolebøgerne, men det er lige som om, at der aldrig er nok penge tilbage på budgettet til, at det kan lade sig gøre«, fortæller miriam bamhare. den indsats, zbdc kan yde illustreres også tydeligt af deres årlige budget. den lyder på 100.000 kr., inklusive husleje, lønninger og kontorhold. miriam bamhares drøm er at lave en national kampagne til 200.000 kr., men som alle andre skal hun først finde sponsorer til projektet. »selv de rige læser ikke, fortæller hun. der er ikke tradition her i landet for, at man køber bøger, og der er ikke noget bibliotekssystem eller boghandlernet, der fungerer«. forlagene har derfor nogle betingelser, som får de danske forlags kvaler til at ligne luksusproblemer. oplagene i zimbabwe er meget, meget små. bøgerne er dyre og kundegruppen begrænset. gennemsnitslønnen for en statsansat funktionær er 500 kr. om måneden, og en god lokal roman, hvis man kan finde den, koster alt mellem 25 og 75 kr, mens børnebøger koster 12 kr. og opefter. engelske paperbacks koster mellem 80 og 100 kr. afhængig af sideantallet. interessen er der, men det kniber med købekraften - endnu. den må vokse, eller vil de afrikanske forfattere nok fortsætte med at leve i skyggen af de andre kontinenters forfattere.

Teksten er tidligere bragt den 03-09-1993 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret