Luk vindue

Damelår med ører

03-08-2007


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Kommentar. Bøger skal læses i bilen. En hyldest til lydbøger.

Jeg skal ærligt erkende, at mit første møde med lydbøger var de cubanske pigers inderlår. Ikke at mit hoved hvilede på de omtalte lår, mens pigerne læste op, men de gjorde et stort indtryk på mig, da jeg besøgte Cuba som en meget ung og dengang også indimellem cigarrygende litteraturstuderende.
Myten er, at de meget kønne cubanske piger fik læst op, mens de rullede cigarer på deres lår. Selv om jeg allerede dengang var klar over, at cigarer rullet på damelår formentlig ville være noget nær uformelige, var det rart at forestille sig, at ens cigar ikke alene havde været i berøring med en meget køn piges lår, men at den også havde lyttet til dagens avis og måske noget af en god bog, inden den gik op i røg. For sandt er det, at der blev læst op under cigarproduktionen, selv om damelårene ikke blev slidt af den grund.
Siden er lydbøger blevet vigtige i familiens liv, efter at fruen, som læser med her, og hvis lår bestemt ikke fejler noget, fik et arbejde, der ligger lidt over en times kørsel fra hjemmet. Hun får pip af at lytte til den musik, som radiostationerne tilbyder: hvis man har kørt i bil få dage i træk, så har man med stor sandsynlighed hørt alle sange mindst fem gange, som hun siger. Jeg kan kun give hende ret, selv om jeg (heldigvis) for tiden kun har godt ti minutter til arbejdet.
Til gengæld har jeg temmelig ofte møder, der ligger et stykke væk fra mit faste arbejdssted, og som jeg er nødt til at bruge bilen for at komme til. I stedet for lydbøger, lytter jeg dog her hellere til klassisk musik, fordi jeg oplever, at historierne fylder for meget i mit hoved til, at jeg kan koncentrere mig om møderne.

Af forskellige årsager er det blevet mit delvis selvvalgte lod at skaffe lydbøger til min kone, som fra naturens hånd er beriget med en god og eklektisk litterær smag og en engels tålmodighed. Ikke fordi jeg betragter mig selv som ekspert inden for lydbøger, selv er jeg ikke begavet med en udpræget auditiv indlæringsform, men foretrækker at læse frem for at lytte.
Men jeg kan blive fanget af lydbøger, hvis oplæserne er dygtige. Kina Bodenhoffs fremragende nye oversættelse af Ronja Røverdatter, for eksempel, er læst op af Ellen Hillingsø. Hun er fantastisk til det. Den lyttede jeg så til, på vej frem og tilbage mellem møderne, men problemet var jo, at jeg indimellem blev siddende i bilen for lige at høre kapitlet færdigt, selv om jeg jo udmærket kender historien.

Det skete også, at jeg ligefrem kom til at tænke videre over historien, mens jeg sad til et temmelig alvorligt møde, hvis udfald afhang af min mentale tilstedeværelse. Det gik slet ikke. Jeg fik ondt i hovedet af både at skulle rumme Ronjas forhold til sin noget naive far, som Lindgren beskriver så rørende, og samtidig sidde og have pekuniære forhandlinger. Det blev ikke bedre af, at min ældste søn lige var flyttet hjemmefra, og jo, så kan jeg godt genkende farens følelser så meget, at øjnene bliver lidt fugtige til sidst.
Andre bøger er ikke altid begavet med lige så dygtige oplæsere som Hillingsø, og så mister jeg hurtigt interessen.

Lydbøger forbruges hurtigt, når man sådan har cirka 10-20 timers kørsel om ugen, hvor det nøjagtige timeantal nøje afhænger af, om en væltet lastbil spærrer Motorring 3 eller ej. Og lydbøger er klart dvd’er overlegne i biler, for dvd’erne får langt de fleste børn til at blive køresyge, hvorimod en god historie kan fortrylle dem og forældrene på samme tid, og så har man oven i købet noget at snakke om bagefter.

Det trick bruger familien så til overflod på de lange bilture. Nu har vi en del lydbøger liggende derhjemme, og jeg har nu opdaget, at mine børn indimellem lytter til dem om natten med hovedtelefoner under dynen – og så kan de jo så praktisk og sandfærdigt, men også noget lusket, sige, at de jo ikke har hørt mig bede dem om at sove.

Men med sådan et forbrug af lydbøger kommer man ikke udenom at besøge biblioteket for at finde passende lydlitteratur til familien. Men de er udlånt. Medmindre de er på kassettebånd, naturligvis. Så i stedet må man ty til bibliotek.dk og bestille dem online, og på mit kommunebibliotek truer de med op til otte måneders ventetid på cd’er.
Så det er glædeligt, at der inden for de senere år er landet ganske fantastiske nye indspilninger af klassikere i nye oversættelser, for eksempel har især Gammafon og Gyldendal gjort sig godt bemærket med udgivelsen af gedigne lydbøger på cd til temmelig billige penge.
Og netop nu kan min kone fornøje sig med den seneste oversættelse af Dostojevskijs Forbrydelse og Straf, og blandt andre Agatha Christie ligger lige om hjørnet og venter på hende.

I en kultur hvor man stort set ikke kan møde fodgængere og joggere uden iPods, så kan man jo også håbe på, at alle bøgerne bliver almindeligt tilgængelige også i mp3 format, så noget af popmusikken kan afløses af ord, og alle får nemmere adgang til at nyde litteraturen på nutidens mest populære platform, ganske som de cubanske piger i sin tid fik læst op, mens de alligevel skulle sidde der og rulle cigarerne.

Teksten er tidligere bragt den 03-08-2007 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret