Luk vindue

Visse & Vasse

28-11-2008


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Julekalender.Tip til julekalenderlæsning for hele familien. Husk perleplader.

De danske julekalenderhistorier er ikke særlig internationale. Der er store forskelle på juletraditioner - og på hvornår gaverne pakkes ud. I Spanien, hvor jeg er født, blev pakkerne leveret den 6. januar af de Hellige Tre Konger. Det var ikke særlig festligt, for allerede få dage efter skulle man i skole. Man brugte heller ikke juletræ, men julekrybbe.

Jeg gik og glædede mig til den 6. januar allerede i midten af december. Der var lang tid til de Hellige Tre Konger, når man havde fri fra skole og bare gik derhjemme og tullede, selv om det i sig selv kunne være hyggeligt nok. I Spanien har man endvidere en tradition med, at uartige børn får kul i stedet for gaver. Der manglede derfor aldrig et stykke kul lavet af sukker blandt mine gaver. Min mor er imidlertid englænder og kunne ikke helt forlige sig med de Hellige Tre Kongers lange vandring med gaverne til Jesusbarnet. Efter nogle år indførte hun derfor et juletræ og en delvis gaveuddeling den 25. december, ganske som i England. Det er derfor ikke så underligt, at det hjemme hos os er min pæredanske frue, der har styr på traditionerne i hjemmet.

Men der er kommet skred i det i Spanien siden, skal jeg love for. Nu ser man julemænd og juletræer overalt og lur mig om ikke kongerne nu ikke længere rejser med kamel og derfor ankommer noget før den 6. januar hos de fleste spanske familier.

Konceptet med Julemanden har jeg - måske af ovenstående traditionsforvirring - aldrig forstået. Og om han bor i Grønland eller på Nordpolen ser jeg heller ikke det store problem i, om end Julemanden oprindelig blev lanceret som Nordpolsboer i 1885 af Thomas Naast i USA. Senere fandt man ud af, at rensdyr ikke trives på Nordpolen, så den finske børnetimes radiovært, Markus Rautio, kunne derfor i 1925 fortælle, at Julemanden var flyttet til Lapland, hvor rensdyr var til at få fat i.

Grønland kom først meget sent i gang med at nationalisere Julemanden. Det er ikke helt lykkedes ude i den vide verden at overbevise folk om Julemandens nye bosted, muligvis fordi det efterhånden er blevet kendt ude omkring, at vores nationale opholdsregler ikke er så fleksible efter de seneste stramninger. Især med tanke på, at Julemanden klart har en større national tilknytning til Nordpolen end til Grønland, da han har boet dér længst og ikke helt kan påvise den nødvendige årlige indtægt, der vil gøre ham i stand til at leve uden offentlige tilskud. Men nu ved jeg ikke, om de samme regler som i Danmark også gælder i Grønland.

Hjemme hos mig har vi i alt fald forsøgt os med oplæsning af julekalenderhistorier. Nu er vi mange - hele seks, og historien skal kunne fænge den voksne såvel som den mindste. Det var i alt fald udfordringen.

Den første kalenderhistorie, vi læste for snart mange år siden, var Reuters Kaptajn Bimses jul, som var lidt af et hit. Den var også med til, at vi også uden for juletiden indimellem griber til familieoplæsning. Vi har netop læst samtlige fem Spiderwick-bøger igennem, og her til jul har jeg gået og luret på, hvilken julekalenderhistorie vi skal kaste os over om få dages tid.

Der er forskellige muligheder. Nordqvists Nissemaskinen er meget morsom, men kræver, at den mindste, der lytter, er en fem-seks år. Der er også netop kommet en helt ny julekalenderhistorie, Da julen gik i fisk, af Lars Zacho Maarup, men historien er ikke helt i top, synes jeg.

Efter mange svære overvejelser er valget faldet på en helt utilstedelig skør en af slagsen: Thomas Windings Jul hele året, som man netop kan få billigt i et genoptryk i Thomas Winding fortæller julehistorier. Det handler om de bornholmske nisser Visse og Vasse, et par talende kaniner, en politibetjent, en fattig fisker og hans grådige bror, købmanden samt om en kok med en overflod af energi. Og så har jeg glemt et par stykker til, som den frysende pige og muldvarpen, der er utilfreds med Bornholms klipper.

Historien hedder Jul hele året, fordi den mestendels ikke foregår i december eller i julen i det hele taget. Det skal man ikke tage sig af. Den er meget julet og passer fint til alle aldre. Bare husk at de mindste helst skal lave perleplader, lave stearinlys eller tegne, mens man læser op. Det sikrer roen. Det der med at børn bare åndeløst sidder og ser på fortælleren, mens historien står på - det var vist i gamle dage før fjernbetjeningens tid.


Teksten er tidligere bragt den 28-11-2008 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret