Luk vindue

Munkens barndom

Susanne Mortensen: Francesco. Ridderen af Guds nåde. 110 sider, kr. 199. Sesam

Af ELSA GADE

Den hellige Frans af Assisi var en vild krabat i sin barndom og ungdom. Det handler bogen ”Francesco” om. Det er en fortælling fra 1200-tallets Italien om den rige købmands søn, hans muntre ungdomsliv, og hvorfor han beslutter at frasige sig alle goder og helt bogstaveligt at efterleve evangeliet og give al sin ejendom til de fattige. Han blev tiggermunk og grundlagde Franciskanerordenen. Blev siden kåret til helgen, og blev med tiden en af de største katolske helgener. Bogen kan give et fingerpeg om, hvad der var med til at ændre hans liv, for den handler selvfølgelig også om tro. Spændende bog, og især tænksomme børn vil nyde den særegne historie. Velegnet til oplæsning fra ca. 10 år.

Anmeldelse tidligere bragt den 14-04-2000 i B.T.

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret