Luk vindue

Satire for børn

Vibeke Stybe & Dina Gellert (ill.)  : Niels Klims underjordiske rejse. 106 sider, kr. 298. Forum

Af ELSA GADE

Gode gamle Ludvig Holberg opnåede i midten af 1700-tallet international berømmelse med sin historie om Niels Klim. Nu er den er blevet moderniseret, men det er stadig den samme bidende satire over samfundets magthavere og åndssnobber. Vibeke Stybe, dansk børnelitteraturs grand old lady, har gendigtet den, så børn – og voksne med – morer sig. Det er både en fantastisk rejsebeskrivelse til et mystisk univers i jordens indre og en beskrivelse af mange forskellige måder at indrette samfund på. Niels møder i det fremmede kloge træer, forfængelige aber, begavede tigere og mange andre mærkelige væsener. En klassiker forsynet med fremragende fantasifulde og surrealistiske illustrationer. Til oplæsning fra ca. 8 år.

Anmeldelse tidligere bragt den 14-04-2000 i B.T.

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret