Luk vindue

Gys, hekse, dæmoner og socialpolitik

Mats Strandberg & Sara Bergmark Elfgren (ill.)  : Ild. Oversat af Kina Bodenhoff. 672 sider. Vejl. pris 250 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ungdoms-heksethriller. Magisk socialrealisme med høj gearing og grumme modstandere.

Magi, socialrealisme og gys blandes godt sammen i en anderledes trilogi af to svenske forfattere.
Her skal seks uerfarne hekse redde Jorden fra mystiske dæmoner. De seks udvalgte gymnasiepiger kan ikke engang lide hinanden, og det giver næsten sig selv, at samarbejdet er anspændt.
Første bind i trilogien, Cirklen, fokuserede meget på at præsentere pigerne og deres indbyrdes relationer. Gyset er dog aldrig langt væk i romanen: Allerede i trilogiens første kapitel dør den dreng, der skulle have været den syvende i de udvalgtes kreds.
Andet bind, Ild, er netop udkommet. Man savner hverken lig eller magiske effekter i historien. Men det hele er ikke bare overnaturligt hokus pokus. De problemer, pigerne møder i den virkelige verden, fylder stort set lige så meget som de magiske udfordringer.

Strandberg og Elfgren trækker fornemt på den lange svenske socialrealistiske tradition, og det løfter serien fra den efterhånden store bunke af magiske bøger, man kan finde på markedet.
Selv om det på sin vis er helt forkert og uretfærdigt, kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke på Cirklen som en magisk version af Sjövall og Wahlöös kendte socialistiske svenske krimier, bare skrevet for unge.

Indrømmet, det er ikke, fordi der er så meget socialpolitik i magien, men pigerne slås tilsammen med en god spand problemstillinger.
Rebecka er anorektiker, Linnéas far er hjemløs alkoholiker.
Ann-Karin er overvægtig og menneskesky. Ida er klassens overklassebitch, der i løbet af bind to pludselig opdager, at alle i virkeligheden hader hende. Minoo er intelligent og ambitiøs, og Vanessa har godt med kæresteproblemer, samt en stedfar, der ikke bryder sig om hende.
Som man næsten kan høre, er hovedpersonerne i serien en skøn blanding af den overordentlig snobbede pige fra det rige hjem og så den indadvendte og tænksomme outsider. Der spilles hårdt på den store forskel i socialklasserne i den lille, kedsommelige forstadsby Engelsfors, hvor pigerne bor.

Social status betyder virkelig noget, og især i andet bind dukker der en art fascistisk bevægelse op i Engelsfors. En bevægelse med solide rødder i overklassen, som overtager magten over byen og aktivt forsøger at få lukket byens kritiske avis. En avis, som i øvrigt bestyres af Minoos far.
Pigernes udvikling er i romanen væsentlig for historiens fremdrift.
Sjovest er det, da pigerne noget overraskende må bytte krop med hinanden i nogle dage. På den måde oplever den snobbede Ida, hvordan andre ser hende. Det forandrer hende.

En af pigerne har i løbet af historien fundet ud af, at hun er lesbisk. Og selvfølgelig bytter hun krop med lige præcis den pige, hun er forelsket i. Nu kommer hun tættere på hende, end hun egentlig bryder sig om.
De personlige problemer fylder, men hold da op, hvor er der gang i historien. Man er ikke nået ret langt ind i forløbet, før ånder bliver vakt til live og hjælpere, man troede skulle være pigernes støtter, forsvinder sporløst eller bliver uskadeliggjort. Som om det ikke var nok, dukker et magisk Råd op, der er så opslugt af sine egne magtkampe og intriger, at det bliver pigernes modstandere. Lidt paradoksalt, når Rådet oprindelig blev dannet for at støtte de udvalgte, der skal kæmpe mod dæmonerne.

Den bevægelse med fascistoide træk, der er opstået i Engelsfors, forvandler endvidere byens indbyggere til en slags halvreligiøse zombier. I kølvandet på denne bevægelse sker der uforklarlige mord og pigerne er konstant i dødelig fare. Hovedpersonerne kæmper på rigtig mange fronter og det er slet ikke givet, hvordan det hele skal slutte, for forfatterne lader gerne nogle af hovedpersonerne dø undervejs. En begivenhedsrig, fascinerende, anderledes og medrivende trilogi, som især vil ramme de ældste unge.

Anmeldelse tidligere bragt den 27-09-2013 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret