Luk vindue

Vikingeblod

Jan De Leeuw: Rød sne. Oversat af Naja Møllmann-Ibsen. 328 sider. 299 kr. Turbine

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Hævn. Nådesløs vikingesaga om en kvindes hævn.

Jan De Leeuw er en velanskrevet forfatter, som har skrevet såvel for voksne som for børn. Hans roman Bevroren kamers ( Frosne rum) var indstillet til Tysklands Jugendliteraturpreis sidste år, og han har tidligere vundet en Book Lion pris i sit hjemland, Belgien.

Rød Sne er et barsk ungdomsdrama fra vikingetiden om pigen Hallgerd. Hun er datter af en nordisk jarl og en irsk kongedatter, som jarlen fik med sig hjem til Norden. Jarlens nabo, Asmund, ønsker dog at udvide sine jorder, og en mørk nat angriber han Hallgerds hjem og dræber alle. Kun Hallgerd og en lille dreng overlever ved en tilfældighed. Hallgerd vokser op med et intenst had til Asmund og med ét mål for øje: hævn.
Mange år senere indgår hun ægteskab med Magnus, men der er ingen tvivl om, at det er hende, der har bukserne på. Allerede ved ægteskabets indgåelse må Magnus love hende at hjælpe med hævnen over Asmund.

En anden stærk kvinde er Gudrun, Magnus´ mor. De to kvinders forhold er anstrengt, men omstændighederne gør, at de må samarbejde.
Ikke mindst da Hallgerd etablerer Trælhalla - et fristed for bortløbne trælle. Men selv med fristedet i ryggen tænker Hallgerd fortsat kun på én ting: Hævn over Asmund. Og drab er ikke nok. Først skal han lide og føle nederlaget være på vej.

Romanen er barsk og nådesløs. Blodet flyder billedligt talt gennem romanen. Trællene bliver behandlet elendigt af deres ejermænd.
I vikingernes tid er det som bekendt den stærkeste, der får ret.
Personkarakteristikken er blottet for sentimentalitet.
Vikinger såvel som trælle finder sig i de elendige livsvilkår, som livet byder dem.

De få, der skiller sig ud fra den grå masse, bliver der lagt mærke til. Derfor træder en selvsikker figur som Hallgerd frem. Hun ved hvilken vej, hun vil gå. Hun har evner for overlevelse og for sejr. Hun er parat til at svinge sværdet og dræbe, hvis nogen trodser hende. Gudrun har ellers været vant til at bestemme, men hun savner Hallgerds råhed, der får mændene til at underlægge sig hendes vilje. Gudrun har til gengæld haft en høj stand, og har evnet at kunne opretholde en god magtbase takket være lige dele kynisme og dygtighed. Men uden rigdomme er hun svag.

Mændene er mere ensporede hos De Leeuw.
De fleste af dem har ikke mere for øje end den blotte overlevelse. Ellers er det egoismen, der præger dem, både i omgangen med kvinder, trælle og besiddelser.
Rød sne er et drama. Kimen til undergang står som mejslet i sten allerede fra bogens begyndelse. Hallgerds styrke ligger i den fokuserede tanke på hævn. Romanen er et prægtigt sagn om, hvordan denne hævntørst kan give den nødvendige gejst, der skal til, når man skal overleve fornedrelse og fornægtelse såvel fysisk som mentalt. Hvordan hele ens krop og mentale kræfter er opsatte på håndteringen af modgang, så længe muligheden for hævn eksisterer.
Og romanen giver også et godt billede af, hvor appellerende en sådan beslutsomhed er for sin omverden. Men samtidig stiller den også spørgsmålet om, hvad der sker, hvis hævnen indfries - hvad er der så tilbage?

Anmeldelse tidligere bragt den 24-02-2012 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret