Luk vindue

Familieforhold

Kim Fupz Aakeson: Jeg begyndte sådan set bare at gå. 176 sider. 200 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Unge. Fjorten umanerligt skarpe noveller om tøser, forældre, brødre, sex.

Aakesons seneste noveller sætter stemningen med det samme, og historiernes tvetydighed og lidt åbne slutninger betyder, at stemningen bliver hængende et godt stykke efter.
Den første novelle, »Tøser«, starter sådan her: »Han drak ikke på den måde, det havde han aldrig gjort, men jeg regnede med, at han ville komme fuld hjem, lidt fuld i hvert fald, i godt humør.« Pigen ligger i sin seng og prøver at sove. Men da faren kommer hjem, har han en kvinde med. Faren må ud og hente øl på tanken, mens kvinden venter. Mens faren er ude, får de sig en tøsesnak. Pigen fortæller om sin afdøde mor, og kvinden lytter. Der opstår en tvetydig situation. Er kvinden venlig? Eller er hun lidt for kærlig? Hvordan skal det rum af fortrolighed, der opstår mellem pigerne, tolkes? Inden faren er hjemme, går kvinden: »Hils din far, vil du gøre det?« Noveller beskriver som hovedregel alle en episode eller et vendepunkt i hovedpersonens liv. Sådan et vendepunkt, hvor det pludselig går op for hovedpersonen, at der er noget, vedkommende skal tænke over. Konklusionen af disse tanker er ikke givet. I »Raftehegn« er det drengen, der hjælper sin diktatoriske far med at sætte et raftehegn op om huset.
Drengen ender med at stå udenfor og se på markerne og på folk, der skulle andre steder hen. Han går næppe, men det gør pigen i »Veninder«, som har et usundt venindeforhold til sin mor. Ganske vist synes alle andre, at det er fedt, at moren er lige så ungdommelig som datteren, men det går ikke. Det kan man mærke, og det er denne usagte strøm af tanker, man kan mærke sitre mellem linierne i teksten.

Ganske få noveller i samlingen gør i stedet det, at de så at sige serverer læseren for et stemningsbillede. Det er for eksempel »Fællesgrav«, hvor pigen må ordne stort set hele sin fars begravelse for sin mor. Moren kan ikke. Tuder hele tiden og pigen må derfor tage føringen. Hun er sej. Klarer det så flot. Arrangerer ligkistebærerne, sørger for blomster og det hele. Kun til sidst må hun give efter for følelserne, selv om det er tydeligt, at tankerne stadig stritter imod.

»Jeg klynkede, snot og tårer. Det var sådan noget her jeg ikke orkede, lige præcis sådan noget her.« Fupz Aakeson har en helt umanerlig spændvidde i sine tekster - fra de helt gakkede billedbøger til de helt seriøse bøger og film for såvel unge som voksne. Novellesamlingen Jeg begyndte bare at gå lægger sig i spændingsfeltet mellem ung og voksen. Historierne formidler en fin og indimellem skrøbelig perlerække af oplevelser, som man ikke bør snyde sig for.

Anmeldelse tidligere bragt den 13-01-2012 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret