Luk vindue

Revisor på jordomrejse!

Jules Verne: Jorden rundt på 80 dage. Oversat af Jan Madsen. 224 sider. 300 kr. Carlsen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Klassiker. Historien om hvordan et væddemål kan føre én vidt omkring.

Jorden rundt på 80 dage blev udgivet i 1873 og er fortsat en af Jules Vernes mest populære bøger. Den udkom i en tid, hvor interessen for at udforske verden var markant. I Frankrig havde Chateaubriand i 1811 beskrevet sin rejse til Jerusalem, Gautier skrev om sit besøg i Konstantinopel (1853) og Gustave Flaubert skrev romanen Salammbô ( 1862) efter sin rejse til Afrika.
Men rejselysten var ikke kun vakt i Frankrig. H. C. Andersen foretog hele tredive rejser ud af Danmark fra Norge til Marokko i perioden fra 1831 og frem til sin død.

Phileas Fogg, hovedpersonen i Jorden rundt på 80 dage, er endvidere direkte inspireret af den amerikanske eventyrer, William Perry Fogg ( 1826-1909), som blandt andet var den første amerikaner, der rejste rundt i det ellers lukkede Japan.

I modsætning til de fleste af Jules Vernes øvrige romaner, som Fra jorden til månen ( 1865) eller En verdensomsejling under havet ( 1870), hvor nye opfindelser har en fremtrædende rolle, så er der ingen teknologiske fiksfakserier i Jorden rundt på 80 dage. Bogen handler om den stille, lidt anonyme Phileas Fogg, der en dag indgår et væddemål med de øvrige herrer i Reformklubben om, at han kan rejse Jorden rundt på 80 dage. Foggs nye tjener, den franske Passepartout siger om sin herre, at han »har set mennesker på Madamme Tussauds, der var lige så livlige!«. Fogg er blottet for fantasi. Da herrerne udfordrer Foggs stramme tidsplan svarer han roligt: »Det uforudsete findes ikke.« Og således forholder Fogg sig fattet, ja næsten apatisk, til sin ellers fantastiske rejse Jorden rundt.

Heldigvis viser Passepartout, der er anderledes varmblodig, sin begejstring og engagement i løbet af romanen. Det er virkelig et umage par! Helt uden uforudsete hændelser forløber rejsen dog ikke. Væddemålet indgås, kort efter at Bank of England er blevet røvet af en gentleman. Fogg insisterer på, at tyven sikkert er flygtet til udlandet med pengene, da verden er blevet så lille, at man kan rejse rundt om Jorden på 80 dage. Derfor falder mistanken naturligt på ham, straks efter afrejsen. Detektiven Fix sætter efter Fogg for at forsøge at anholde ham, hvilket dog først lykkes, da Fogg er tilbage i England.
Der opstår flere dramatiske situationer under deres rejse. I Indien redder Fogg og Passepartout Aouda, en ung kvinde, som ellers skulle have været brændt på sin mands begravelsesbål. Hun følger siden med de to på deres videre færd. I USA bliver de overfaldet af indianere, hvilket skaber en forsinkelse, så det ikke lykkes for Fogg at nå færgen. I stedet må han lokke en kaptajn, der er på vej til Bordeaux til at tage dem med som passagerer. Det lykkes, men Fogg ser sig nødsaget til at bestikke søfolkene til at begå mytteri og spærre kaptajnen inde indtil denne indvilliger i at sælge sit skib til Fogg.

Det er en sjov fortælling: kontrasten mellem den revisoragtige tilgang til verdens gang og omgivelsernes dramatik og bevægelse er ubetalelig. Jules Verne har på trods af sin popularitet aldrig vundet stor berømmelse blandt litterater. Ud fra en snæver stilmæssig tilgang er det såmænd også forståeligt. Personskildringerne er da heller ikke specielt dybe: Vi lærer såmænd aldrig Fogg at kende sådan for alvor. Selv forelsket er han så fattet, at man har lyst til at give ham et spark bagi. Eneste reelle følelsesmæssige udbrud er, da han langer detektiv Fix en på siden af hovedet, da Fogg tror, at han har tabt væddemålet på grund af en uretmæssig anholdelse.

Jorden rundt på 80 dage er en dejlig kulørt knaldroman: En klassiker, der overlever, fordi den vækker billeder hos læseren, der bliver stående som et referencepunkt senere hen. I denne uforkortede pragtudgave har billedbogskunstneren Robert Ingpen gjort sig ekstra umage for at illustrere historiens 225 sider. Overlegent får han fremelsket både det sjove, det mekaniske og det tragiske ved fortællingen. Jan Madsens oversættelse kan man heller ikke klage over. Ganske vist har det netop været jul, men man bør ønske sig bogen alligevel!

Anmeldelse tidligere bragt den 13-01-2012 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret