Luk vindue

Borte har taget den!

Kim Fupz Aakeson & Jørn Villumsen (ill.)  : Bertil og Borte. 48 sider, 230 kr., Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Kim Fupz Aakeson har skrevet og Jørn Villumsen tegnet en velfungerende historie om Borte, som får ting til at forsvinde. En fortælling, der kan indgyde selv det mest skræmte barn mod.

Antallet af jakker, vanter, huer, halstørklæder, trøjer, sokker, nøgler med mere, som familiens børn tilsammen har forlagt i årenes løb, kan ikke tælles på en hånd. Det er simpelthen så frustrerende! Sprælske Kim Fupz Aakeson og Politikens ikke mindre slagkraftige tegner Jørn Villumsen har taget lige præcis dette tema op i deres seneste børnebog, ´ Bertil og Borte´. I den møder vi Bertil, der hyppigt mister sine ting. Han har dog en undskyldning, som han har lært af sin mormor: Borte har taget den.
Det er ikke et udtryk, som Bertils mor er glad for: »Jeg har hørt på det elendige udtryk hele mit liv«. Moderens humør er ikke på toppen, efter kæresten, Torben, for nylig forsvandt.
Moderen skulle bare vide, at Borte er et virkeligt uhyre. Og Bertil er bange for uhyrer.
Ikke mindst for dem, der bor under hans seng! En aften efter sengetid tager Bertil mod til sig og tænder lommelygten.
Han finder Borte under sengen i gang med at æde en sok. Brok hjælper ikke: »Ti lige stille, mens jeg æder din sok!«, siger Borte. I respekt for dyrets skarpe tænder og klør må Bertil indtil videre affinde sig med situationen og tage dynen over hovedet.
Næste dag bliver det værre, for Borte følger efter ham i skole. Borte æder Bertils nye madkasse - med mad - og en af Bertils helt nye vanter. Moderen bliver rasende! Da Bertil ligger i sengen siger Borte, at han måske også vil æde Bertils mor.
Det må Bertil forhindre.

´Bertil og Borte´ lægger sig lunt op aden lang tradition for monsterbøger, som for alvor tog fart med Mercer Mayers fabelagtige klassiker ´ Der er et uhyre i mit skab´ fra 1968. Mere handlingsmættet og langt mere kendt i dag er Pixar Studios præmierede tegnefilm fra 2001, ´ Monsters Inc.´.
I modsætning til mange af de amerikanske monsterhistorier er de fleste af de tilsvarende danske bøger dog enige om, at monstrene ikke er spor rare, når man først lærer dem at kende. Monstrene skal udryddes! Hvordan Bertil klarer ærterne, skal ikke afsløres her, men det gøres sprogligt elegant og med illustrationer, der fanger Bertils mange forskellige sindsstemninger, så selv det mindste barn ikke er tvivl om Bertils humør. En herlig bog, der vil indgyde selv det mest skræmte barn mester-monster-fængermod!

Anmeldelse tidligere bragt den 29-11-2011 i Politiken

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret