Luk vindue

Øjne, ører og hjerte

Kim Blæsbjerg: Flugten. 140 sider. 169 kr. Dansklærerforeningen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ungdomsroman. Krystalklar fortælling om at tage ansvar for sig selv.

Dansklærerforeningens serie, »Frit for fantasi«, er ophav til flere utrolig stærke titler, herunder Jane Tellers nyklassiker, Intet.
Seneste udgivelse i serien er Kim Blæsbjergs Flugten, som handler om 1. g´eren Mathias og hans fascination af gymnasiebandet »The Escape«. Kim Blæsbjerg debuterede i 2002 med en række ultrakorte tekster, og har siden skrevet en række romaner for voksne, blandt andet slægtsromanen Rådhusklatreren, der blev indstillet til DRs romanpris 2008.

Bandet »The Escape« består af pigerne Avi og Caja samt Andreas, Kristoffer og Rune.
Romanen handler også om Mathias´ ven Silo, som godt kan lide at trainsurfe ( at kravle uden på et kørende tog) og om kæresteri, druk, sex og død. At bogen hedder Flugten er ikke noget tilfælde. Det svarer ganske vist til bandets navn på dansk, men er samtidig også en henvisning til Mathias´ indre. Han er en betragter. Han er øjne, ører og hjerte, som han skriver et sted, men ikke meget mere. Mathias lever sig helt ind i de enkelte bandmedlemmers liv og levned. Han kan gætte deres tanker før de selv får dem. Han elsker deres musik og lægger mærke til hver en detalje.
Han følger med i deres op-og nedture.
Men selv træffer Mathias ingen beslutninger, men foretrækker at flygte fra ansvaret og livet ved at lade ting ske uden at han selv skal tage initiativ til det.

Historien foregår i Lemvig, og da Mathias interviewer bandet til den lokale avis om det at være musikere i Lemvig, roser bandet byen til skyerne: »´ Kan du ikke se det?´ siger Rune til mig. ´ Vi er frontgruppen i en Lemvig-bølge der vil vælte ud over verden.´« Men Mathias kender dem for godt. Og i tankerne gennemgår han de enkelte bandmedlemmers angst for at komme væk fra Lemvig: Rune er bange for at drikke for meget, Avi for om hendes storebror kan klare sig uden hende, Kristoffer for at Caja og han glider fra hinanden, Caja for at miste grebet om sin familie og Andreas for at miste sin kæreste. Mathias kan ikke lyve.
Han kan ikke skrive mod bedre vidende. Og avisen vil fyre ham, hvis ikke han snart afleverer den artikel om bandet, han i ugevis har lovet dem. Valget plager ham: Skal han skrive det, han ved om bandet det, bandet siger eller slet ikke noget? Mathias vælger den nemmeste udvej, at lade avisen vælge for ham, da han ikke afleverer.

Mathias vil helst være tilskuer. Selv da Mathias for alvor bliver forelsket skjuler han det for sig selv, hvordan det så end kan lade sig gøre. Men det er netop det imponerende ved Blæsbjerg, at han får det til at lykkes og endda virke ikke alene troværdigt, men også naturligt.
Det er fabelagtig prosa, klar og fin som krystal. Den fører læseren rundt og rundt med Mathias som tøvende rejsefører i en rent hypnotisk fortælling til man, ganske som i en vandhvirvel, synker i og forløses i en slutning, der både er sørgelig og opløftende på én og samme tid.

Anmeldelse tidligere bragt den 25-11-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret