Luk vindue

Hallo! Vores liv savner spænding!

Chris Wooding: Havoc. Der er ingen vej tilbage.. Oversat af Lene Ewald Hesel. 383 sider. 348 kr. Flachs

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Eventyr. Den længe ventede afslutning på veldrejet fantasy-krimigyserhistorie.

Første bind af Chris Woodings duologi om Malice udkom i februar, og siden har jeg ventet med spænding på fortsættelsen. Der gik da heller ikke mange minutter, fra jeg modtog Havoc, til jeg havde gemt mig bag en lukket dør i min hule i kælderen. Således mageligt afsondret fra husets mange gøremål sank jeg straks ind i Woodings fabelagtige verden.

Malice er navnet på en undergrundstegneserie om en skræmmende verden af samme navn, der regeres af Tall Jake. Tegneserieverdenen er reel nok, og det er her, Seth og hans venner blev taget til fange i første bind.
Romanen er en hybrid, der har indlagte tegneseriesekvenser i bogen, mesterligt udført af Dan Chernett, som er ved at skabe sig en ganske fin karriere som bogillustrator i England. Tegneseriesekvenserne erstatter teksten, og der er blandt andet en helt fantastisk overgang, hvor Seth er på vej tilbage til Malice via en hemmelig kældergang efter at have været i vores verden for at hente en talisman, der i sidste ende skal kunne gøre det af med Tall Jake. Sammen med sin veninde Alicia kryber Seth længere og længere ned i kælderskaktene under en nedlagt fabrik, indtil historien pludselig fortsætter i Malice i tegneserieform, da Seth og Alicia krydser grænsen mellem de to verdener. En meget effektfuld overgang.

Et referat af hele romanen ville føre os temmelig vidt omkring, men det væsentligste er, at hovedpersonerne i bogen udvikler sig undervejs. De mange farlige situationer presser dem ud i ekstremer, som tvinger dem til at handle og tage beslutninger. Alicia har altid været den pæne pige i klassen, og nu beslutter hun sig for at hjælpe den sammenbidte Seth med at komme tilbage. En beslutning, der næsten koster hende livet. Pigen Kady, som er fanget i Malice for anden gang, skal også justere sit selvbillede. Hidtil har hun opfattet sig selv som en stille pige, der ikke gjorde et stort væsen af sig. Men sandheden er, at hun godt kan lide at bestemme, og at andre accepterer hende som en slags leder. Justin er opfindsom og småkriminel og har ikke noget at vende tilbage til i den virkelige verden. Mens Seth keder sig gudsjammerligt i det engelske samfund.

Han elsker spænding og bevægelse og er ikke interesseret i computere. For såvel Justin som Seth giver Tall Jakes verden dem en mulighed for at udleve deres behov for spænding, for at føle sig levende og for at få plads til at udfolde sig uden konstant forældreovervågning.

Chris Woodings verden er ikke sorthvid. Det er hovedpersonerne heller ikke. Romanen er fiktion, men den kan samtidig godt læses som en kritik af den overbeskyttede tilværelse, man byder børn i dag i den industrialiserede verden. Man forstår godt Seth og Justins kærlighed til Malice. En betagende roman, fyldt med gys og spænding, og som ikke mindst er i stand til at skabe massevis af billeder hos læseren.

Anmeldelse tidligere bragt den 21-10-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret