Luk vindue

Blomsterkvarteret

Dy Plambeck & Charlotte Pardi (ill.)  : Os fra Blomsterkvarteret 1 & 2. 28 sider, 106,25 kr.pr. stk., Dansklærerforeningens Forlag

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Det er de sære mennesker, det er sjovest at skrive om. Almindelige mennesker kender vi alle, og derfor er de ikke så spændende. Men hvem kender for eksempel sådan en som Cykel Ursula, der bor i en have, hvor cykler hænger ned fra træerne. Eller Sigurd Skrot, der bor ved lossepladsen. Han er blevet kærester med Cykel Ursula, efter at hendes mand døde.
Ved du, hvor der i disse genbrugstider ligger en rigtig losseplads, hvor man kan finde alt muligt, man kan lege med, og hvor sådan en som Sigurd kan bo i en skurvogn? Nej, vel? Men sådan var det virkelig engang for ikke så længe siden, og Dy Plambeck har derfor ladet pigen Agnes gøre dine forældres børneunivers levende. Charlotte Pardis illustrationer er sjove og gør det endnu mere ægte.

Anmeldelse tidligere bragt den 08-07-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret