Luk vindue

Hundredvis af tegninger, nul ord

Shaun tan: Ankomsten. 128 sider, 270 kr. ABC Forlag

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Billeddigt. Gulnede, halvkrøllede sider med fugtpletter, og et omslag som af gammelt læder. Den ligner din mormors fotoalbum. Mærkelig og smuk ny bog fortæller i tegninger om at være fremmed.

Jeg kom selv til Danmark, da jeg var 11 år. Det var en af de værste vintre længe, og der var høj sne overalt. Færgen mellem Puttgarden og Rødby var forsinket, fordi isbryderen lige skulle hjælpe lidt til.
Jeg var overbevist om, at der gik isbjørne rundt i Københavns gader, hvor vi skulle bo.
Min bror og jeg talte ikke dansk og vi syntes, at alt, hvad vi så, var mærkeligt. Jeg kan huske, at vi et par uger senere stod i et supermarked og skulle vælge lidt slik for de penge, vi havde fået af vores forældre. Det var svært, og vi stod og rodede rundt ved kassen og prøvede at finde ud af om den aflange pakke, vi havde i hænderne, indeholdt tyggegummi. Det gjorde den ikke. Det var en pakke kondomer, hvilket måske forklarer, hvorfor de andre i køen så så underligt på os.


128 siders billeder

Det kan være rigtig svært at forestille sig, hvordan det er at være helt fremmed i et andet land. I en ny bog af den prisbelønnede Shaun Tan, som kommer fra Australien, kan man opleve, hvordan det er at være den fremmede: Ankomsten er den ultimative graphic novel, en grafisk roman: Hele historien er fortalt i billeder.
Bogen består af 128 sider pakket ind i et omslag, der ligner en gammel læderindbunden fotografibog. Sådan en bog, man kunne forestille sig, at ens bedsteforældre havde stående på hylden.
Billederne er holdt i sort/hvide og brunlige toner, så man faktisk får fornemmelsen af at bladre i et gammelt fotoalbum. Men ligheden med fotoalbummet holder også dér, fordi billederne ikke er fotos, men tegninger, der i den grad fortæller en historie. Det er næsten et digt i billeder, fordi disse billeder i så høj grad taler til følelserne.
Historien starter med en lille familie: Mor, far og datter. Man er ikke i tvivl om, at de er fattige.
Byen, de bor i, er næsten forladt og i baggrunden aner man kæmpe dragehaler. Dragehalerne er typiske i bogen: De står som billeder på uforståelige krige, for død og ødelæggelse, man ikke kan forhindre.
Faren tager på en lang rejse til en storby, der kunne minde om New York, men som ikke er det.
Det er ikke Frihedsgudinden, der står ved havnen og byder fremmede velkommen, men to mærkeligt udseende kæmpestatuer af rejsende, der giver hinanden hånden.


Dinosaurer og støvsugere

Faren forstår ikke sproget i det land, han er kommet til. Han kender ikke engang bogstaverne, eller maden. Når han skal finde et sted at bo, må han tegne en seng på en skitseblok. Når han skal spise, må han tegne et brød. For at gøre fremmedgørelsen total har landet ikke almindelige hunde og katte, men mærkelige fantasidyr, der minder om små, nuttede dinosaurer.
Der er en dramatisk heksekedel af alskens fremmede i storbyen. Faren møder andre fremmede, der også er flyttet til byen, og de fortæller ham deres historier. En pige fortæller, hvordan hun blev fanget og brugt som slavearbejder på en fabrik, indtil det lykkedes hende at flygte.
Da faren skal købe mad og ikke aner, hvad han skal komme i kurven, får han hjælp af en familie.

Manden og kvinden måtte flygte fra en frygtelig krig, hvor man ser kæmper støvsuge flygtende mennesker i små tanke. Det lykkes dem at flygte ned i kloakkerne og betale en mand for at blive ført til den storby, de bor i nu.
På en fabrik, hvor faren får arbejde, fortæller en gammel mand med et træben om sit liv og hvordan han mistede sit ben i en krig.
Tiden går og faren får omsider råd til, at hans kone og datter kan flytte hen til ham. Det er smukt og overbevisende, men især en helt anderledes oplevelse.

Det at bruge fantasidyr, fantasimad og helt mærkelige bygninger og tøj gør, at man virkelig oplever, hvordan det er at være fremmed i et land.
Nu er det jo ikke alle fremmede, der flytter til et nyt land, der er fattige - eller virker helt så fremmede. Jeg selv kom jo bare fra Spanien, og var hverken fattig eller flygtning, men det tager tid at blive fortrolig med en helt ny verden. Ankomsten er en meget smuk bog, der får dig til at forstå, at din verden sagtens kan opleves som særdeles mærkelig!.

Anmeldelse tidligere bragt den 10-06-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret