Luk vindue

Morfars røverhistorier

P. O. Enquist: Den tredje grottes hemmelighed. Oversat af Camilla Christensen. 136 sider, 150 kr. Høst og Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

En dag hører morfar og børnebørn en ulvemors advarselshyl og ser en mærkelig helikopter ved grotterne, hvor ulven bor. På en fisketur finder de et mistænkeligt telt fyldt med narko.
Da politiet ikke vil tro dem, prøver morfaren sammen med børnebørnene at finde ud af, hvad der foregår.
Bogen er en selvstændig fortsættelse af Morfar og ulvene, hvor de reddede en ulv. Morfaren er forfatteren selv, og bogen er bedst som oplæsning. Jeg tror, at P. O. Enquist, der er en kendt forfatter, selv har fundet på historien, mens han har fortalt den for sine børnebørn.
Det er spændende, men der er for meget morfar-snak undervejs.

Anmeldelse tidligere bragt den 29-04-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret