Luk vindue

Coke er ikke noget, man drikker!

Renée Toft  Simonsen: Dømt til frihed. 320 sider, 250 kr. Politikens forlag

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Voksne ungdom. Barsk roman for de unge voksne af Renée Toft Simonsen.

LIV på 15 fra det bedre borgerskab stikker af hjemmefra, da hun ikke kan døje morens nye kæreste. Den jævnaldrende Johanne stikker af fra børnehjemmet efter at have banket en dreng, der drillede hende. De to meget forskellige piger mødes tilfældigt i toget fra hovedstaden mod Århus og beslutter sig for at slå sig sammen.

Renée Toft Simonsen har haft fantastisk succes med Karlabøgerne de seneste år. Hun prøvede i 2007 kræfter med at skrive for voksne med romanen Tirsdag formiddag, der fik en blandet modtagelse. ´Dømt til frihed´ lægger sig rent læsemæssigt i de sene teenageår.

Og det er ikke småting, der foregår de par uger, Liv og Johanne er sammen: voldtægt; pædofile mænd, der gerne betaler for sex; en strøm af kokain og sprut, forelskelser og meget, meget mere.

Johanne, som er opvokset på børnehjem efter at have boet hos sin alkoholiserede mor, er vant til at kæmpe for det, hun vil have og for det, hun har. Hun er intelligent, hårdtslående, men også selvdestruktiv. Derfor vender hun hyppigt gode situationer til dårlige: hun kan simpelthen ikke se sig selv tilpas i etablerede strukturer.

Livs forældre er skilt for nylig. Faren er meget rig og arbejder for en medicinalvirksomhed. Ham ser Liv op til, selv om faren ikke har tid til at se hende. Moren, der er laborant, er flyttet sammen med en portør, som Liv ikke kan sammen med. Liv elsker ganske vist sin lillebror, som stille finder sig i alting, men beslutter sig alligevel for at stikke af efter et større skænderi med morens kæreste.

I Århus møder de to piger godsejersønnen Christoffer, der bliver vanvittig forelsket i Johanne. Liv bliver til gengæld forelsket i Johannes bedste ven, Michael, som lever af at sælge coke. De to piger og Michael flytter ind i Christoffers kollegieværelse af mangel på bedre. Det er snart jul, så det er koldt, og juletiden får Johanne til at tænke ekstra meget på familien.

Det er klart, at turen til Århus bliver et vendepunkt for Liv. Hun er ikke vant til folk som Johanne og Michael. Hun tiltrækkes af vildskaben og den kortsigtede ansvarsløshed, men kan overhovedet ikke finde ud af at håndtere Johanne, når hun er i sin selvdestruktive modus. Omvendt aner Johanne omridset af et borgerliggjort liv, der oven i købet nærmest bliver opnåeligt via Christoffers hovedløse forelskelse i hende.

Det er disse konflikter, der udnyttes ganske effektivt som omdrejningspunktet i Renée Toft Simonsens historie. Historien er dygtigt skruet sammen, tempoet er højt, konflikterne tydelige. Slutningen når frem til en form for afklaring, der antyder at livet trods alt kan fortsætte for alle fire hovedpersoner.

Måske er historien en anelse for konstrueret, og personerne kan derfor til tider virke skabelonagtige. Men det er bestemt ikke noget, man tænker dybt over, mens læsningen står på.

Anmeldelse tidligere bragt den 16-07-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret