Luk vindue

Opdragelseshokuspokus

Jrgen Svendstrup & Gitte Svanholm (ill.)  : Tro p dit barn. Forldreguide til robuste og livsglade brn.. 136 sider, 170 kr. Politikens Forlag.

Af DAMIN ARGUIMBAU

Opdragelse. Iden om at anvende coaching til opdragelse af ens brn markedsfrt ved hjlp af hrrejsende forkerte forudstninger.

Bogen har ligget p mit bord og generet mig et stykke tid. Den er bde sympatisk og dybt forkert p samme tid. Og som alle suspekte blandinger kan det tage sin tid at finde ud af, hvordan man graver sig frem til, hvad det forkerte helt prcist er. En af de frste stninger i bogen er: Lige siden Mitzi og jeg fik Amelina, har vi favnet og set hende som et projekt. Det er benbart ogs noget, som Charlotte Guldberg, tidligere formand for Brnerdet, synes er fantastisk. Brnerdets primre virke bestr i at mene gode og sunde ting om, hvad brn br kunne og skulle, og markedsfre deres synspunkter ud til offentligheden. Det m vre et pragtfuldt job. Jeg ved ikke, om Charlotte er i familie med Else Guldager, som tidligere har udgivet den naive bog Opdragelse med hjertet, som jeg harcelerede over, da den udkom. Holdningerne er i alt fald nogenlunde de samme. Men lad os lade Brnerdet hvile og i stedet se p bogen.

Jrgen Svenstrup er coach og anvender aktivt NLP, hypnose, mental trning og skaldt positiv psykologi. Gitte Svanholm er journalist p Politiken. Mske er det derfor, at man dr har kunnet lse en ganske positiv og ukritisk feature-artikel om bogen i forbindelse med udgivelsen. Jrgen har t barn med sin kone Mitzi, og Gitte har to. Gitte har uddannet sig til coach hos Jrgen. Og s har Gitte og Jrgen tilsammen beget en bog om, hvordan man griber sit barn an som et projekt. Virkeligheden er imidlertid, at vi er blevet en del af et projektorienteret samfund, og det er utnkeligt, at fremtiden byder os, at vi ikke ser vores brn som projekter, skriver forfatterne videre. Jeg gad vide, hvorfor det lige er utnkeligt? Det har jeg svrt ved at forst. Sidder forfatterne med en viden om fremtiden, vi andre ikke er forundt? Nppe. Det er simpelthen bare noget vrvl og hokuspokus, der lgges til grund for at underbygge en hrrejsende forkert pstand.

Lad mig sl det fast med syvtommers sm: Brn er IKKE projekter og kan aldrig blive det. Definitionen p et projekt er, at der er tale om en midlertidig opgave, der har en veldefineret starttidspunkt, og som ogs er kendetegnet ved at slutte p et tidspunkt. Opgaven med at vre forldre slutter aldrig. Heller ikke, nr poden er blevet hjere og strkere end en selv og er flyttet hjemmefra - medmindre forfatterne inddrager deres egen dd i ligningen, hvilket nppe er sandsynligt.

Metoden, som forfatterne anvender, er typisk coach-metoder: Lad vre med at give din egen mening til kende. Vr den, den anden spiller bold op ad, s vedkommende finder sin egen mening, gerne via coachens sprgeteknik. Srg for, at de altid har et positivt fokus. Men en af grundene til, at coache kan det, de gr, er, at de ikke er direkte involveret i den person eller situation, de udver deres virke i. Nr man udver metoden over for sit barn, bliver det rigtig svrt for barnet at vise, at man selv kan vre en del af problemet. Det gr simpelthen ikke. Det lyder smart, men for mig at se er det en vej, der frer lige lukt i helvede.

Forfatterne plderer for at anvende samme tricks, som sportscoache anvender til at f sportsudvere til at prstere endnu mere endnu bedre, men kalder det i stedet opdragelse. Jeg kalder det manipulation. Jeg bryder mig heller ikke om den tanke, at man ikke selv lader sin mening skinne igennem. Barnet skal opleve, at man er mere end en mur, det spiller op ad. Far og mor er ogs personer med egne meninger og behov, som skal respekteres, og som man sagtens kan vre svel rasende p som rasende uenig med.

Et af de argumenter, forfatterne anvender til fordel for deres praksis er, om man nsker, at barnet bliver en klon af forldrene med samme verdensbillede, som man selv har bygget op, eller om barnet skal blive et selvstndigt individ, der bygger sit eget verdensbillede op ud fra andres og egne erfaringer. Lad os tage det ganske langsomt: Det betyder, at hvis man ikke anvender coaching som opdragelsesmetode, s bliver barnet ikke et selvstndigt individ. Tnk over den stning. Se p din ttte vennekreds. Er du enig i, at de ikke er selvstndig individer? Nej, vel. De er nppe coachet op. For dengang fandtes det ikke. Forudstningen er simpelthen forvrvlet. Som om forldre ikke prger brnene - via deres omgivelser og deres vremde, uanset om de coacher eller ej. Eller som om det skulle vre en fordel, at hvert individ skulle starte forfra med at bygge alting op uden at f forklaringer. Det sker bare ikke! Det er skandalst, at sdan noget - ja, rent ud sagt, brk - kan komme p tryk, uden at nogen ptaler det.

At bogen s iklder sig en sympatisk ham ved at fortlle om nogle enkelte succshistorier hjlper ikke p det grundlggende. Jeg lser gerne en bog om deres brn om 30 r. Frst dr har man noget at g efter.

Anmeldelse tidligere bragt den 04-06-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret