Luk vindue

Skizofren krimi

Ina Bruhn: Gennem nattens gader. Genstart 1. 184 sider, 100 kr. Høst og Søn
David Meinke: Aberne. Genstart 2. 152 sider, 150 kr. Høst og Søn.
Caroline Ørsum: Den røde sofa. Genstart 3. 152 sider, 150 kr. Høst og Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Krimi. Ny samtidskrimi for unge med forskellige forfattere har svært ved at fastholde plottet.

Det er rigtig svært at lave en serie i seks bind med tre forfattere, der hver er ansvarlige for to bind. Ikke desto mindre er det hvad Høst og Søn har kastet forfatterne ud i med ungdomsserien Genstart. Den foregår lige her og nu, blandt blomsten og bærmen af Danmarks ungdom.

Fortælleren i første bind, som Ina Bruhn er mester for, er Mateus, der efter voksennormer er en ganske fornuftig dreng. Mateus har to tætte barndomsvenner, Jonathan og Nick. Nick er den kvikke, vilde dreng, der scorer piger på stribe og ikke viger tilbage for noget, heller ikke, når det gælder eksperimenter med stoffer. Jonathan er meget mere regelret og en smule stræberagtig. Faren er journalist, og Jonathan er begyndt at opføre sig meget mærkeligt over for sine to venner. I løbet af sommerferien møder de pigen Liv, som både Mateus og Jonathan forelsker sig i. Liv vælger Jonathan, men Jonathan insisterer på, at han vil være en undersøgende journalist, selv om han kun lige har forladt skolen. Han dropper gymnasiet og er meget hemmelighedsfuld og uberegnelig. Det hele ender med, at han pludselig forsvinder i slutningen af første bind, med noget, der godt kunne ligne et skudsår i armen.

Det er Jonathans forsvinden, der hægter de foreløbig tre bind i serien sammen. David Meinke tager tråden op og fortæller videre i bind 2, denne gang med Nicks stemme, om Mateus´, Nicks og Livs videre færd. De mistænker Jonathan for at have været del af en radikal dyreværnsaktivistgruppe, og Nick påtager sig nogle relativt farlige missioner for at vinde gruppens tillid. Det er lige ved at ende galt og selvfølgelig afsløres det, at Nick også er lidt forelsket i Liv. I 3. bind, der er forfattet af Caroline Ørsum, er det Livs tur til at fortælle historien. Her er temaet de berygtede drug rapes, hvor unge piger får tilbudt drinks med bedøvelsesmidler i. Livs nye veninde udsættes for noget lignende, og Liv påtager sig ansvaret for at finde den skyldige.

Midt i opklaringen tager de tre venner i et kapitel et smut til Grækenland for at se, om deres ven Jonathan skulle opholde sig dér. Dog uden at denne tur egentlig sandsynliggøres eller udnyttes i plotmæssig forstand i øvrigt. Og det er egentlig også problemet med serien.

Ina Bruhns første bind er fremragende. Kraftfuldt, effektfuldt, spændende, velskrevet og akkurat så gådefuldt, som en krimi skal være. I andet bind træder mystikken om Jonathan i baggrunden til fordel for dyreværnsaktivisme, men reelt sidder læseren og tørster efter at få opklaret mysteriet, selv om historien, som Meinke har skruet sammen, er ganske fremragende. Men som tiden går, virker det derfor helt urealistisk, at Liv i tredje bind stadig er dybt forelsket i Jonathan, og det virker ikke, som om Caroline Ørsum helt har kunnet finde plads til det oprindelige plot i sit tredje bind. Hun har travlt med diskoteksmiljøet og Jonathan forbliver et spøgelse uden videre sammenhæng med resten af hendes historie.

Det er rigtig ærgerligt, for både Meinke og Ørsum har masser at fortælle og gør det også godt, men det er at trække store veksler på krimiplottet, når nu rammehistorien fylder et helt bind og ikke rigtig kommer ud af stedet i de næste to. Langt bedre ville det have været enten at lade hver historie blive afsluttet eller at lade det hele blive skrevet af den samme forfatter.

Anmeldelse tidligere bragt den 04-12-2009 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret