Luk vindue

Vi ses i Helvede!

Kenneth Bøgh Andersen: Den forkerte død. Den forkerte død. 324 sider. 250 kr. Høst & Søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Død og pine. Endelig udkommer tredje bind i den populære serie om drengen, der skulle have været Djævlens lærling.

Filip Engell skulle have været Djævlens lærling, men var alt for artig. Første bind i Kenneth Bøgh Andersens serie om Filip, »Djævlens lærling« vandt Orla Prisen i 2006. Andet bind, »Dødens terning«, vandt forleden også Orla Prisen 2009 for bedste fantasybog. Bøgerne har solgt som varmt brød og derfor er det ikke underligt, at bind tre, »Den forkerte død«, har været ventet med spænding.

Forfatteren Kenneth Bøgh Andersen er god til at lave bøger, der også duer til lettere læsetrætte drenge. Der er fart over feltet i hans bøger, der som oftest bevæger sig i fantasyuniverset, men indimellem tager afstikkere til gysergenren. Kendetegnende for hans historier er en stor optagethed af meningen med livet. Det være sig udtrykt som angsten for døden eller som et behov hos hovedpersonen i historien for at hitte rede i, hvad hans livsopgave er. Serien »Den store Djævlekrig«, som den hedder, henter inspiration fra Dante og Milton, men på en temmelig jordnær måde. I tredje bind har Filips ven Søren, spist en pille, der fører ham lukt i døden ved en fejl, og Filip må derfor følge efter for at få ham ud derfra. I Helvede møder han igen sin veninde, fristedjævelen Satina, Lucifer og alle de andre djævle fra hans tidligere eventyr. Dog venter der ham i denne omgang også et møde med Gud i Paradis, og et ubehageligt et med en hadefuld og temmelig udspekuleret Hades i Underverdenen. Men meget er forandret i Helvede i forhold til, da Filip besøgte stedet sidste gang. Mange djævle er flygtet fra selve Helvedet og er i færd med at samles i Ydergårds mørke. Samtidig med at Filip og Satina jagter Søren er et komplot i gang, drevet af Filips gamle fjende, djævlen Aziel, der har til formål at dræbe Lucifer og overtage magten i Helvede. Lucifer begynder at være rigtig nervøs for, om han kan holde skansen.

Det er Kenneth Bøgh Andersens fortjeneste, at det filosofiske er pakket så umanerlig flot ind i handlingen, at man næsten ikke lægger mærke til det. Filip er ved at være teenager. Kærligheden, ikke kun den platoniske, begynder så småt at være relevant. Og med kærligheden dukker mindre medgørlige følelser op, der får Filip til at opføre sig mere som en djævel end som en engel. Gud viser sig ligeledes at være af en speciel støbning, og selv om Guds møde med Djævlekongen Lucifer virker komisk, giver dette møde og Paradisets forskellige muligheder, Filip og Satina en del at tænke over.

Det er en bog med djævelsk fart og guddommelige indfald, der løbende præsenterer Filip og dermed læseren for vanskelige dilemmaer. Men Filip må løbende foretage et valg, og det gør han - og vi med ham. Vi ved endnu ikke, om det er det rigtige valg, der blev truffet, for bogen slutter midt i et klimaks med et rungende »fortsættes«, så indtil videre må vi utålmodigt vente på slutningen!

Anmeldelse tidligere bragt den 29-05-2009 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret