Luk vindue

Krimier for store og små

Lasse Bak Sørensen: Taya. 539 sider, 349 kr. Modtryk
Astrid Heise-Fjeldgren: SOS under jorden. 190 sider, 230 kr. Carlsen
Chris Riddell: Ottoline og den gule kat. Oversat af Asbjørn Skytte. 172 gennemillustrerede sider, 270 kr. Carlsen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Børnebøger Det er ikke kun de voksne, der elsker gåder.

Astrid Heise-Fjeldgren har oversat mange af Cathy Hopkins´ kendte bøger, som mest er for piger. Nu prøver hun selv med bogen SOS under jorden, der handler om Sebastian, hvis far er anholdt for at forfalske kendte kunstværker. Bogen handler dog ikke om faren, men om Sebastians journalistuddannede mor, der er ved at skrive en kritisk bog om en våbenfabrik, der ikke har rent mel i posen. Nu er moren bare forsvundet og Sebastian er dermed helt alene i verden.

Heldigvis møder han pigen Sølve, der er stukket af fra sine fortravlede advokatforældre. Hun hjælper Sebastian med at finde moren, hvilket viser sig at være noget vanskeligere, end de begge havde forventet. Det er en ret spændende historie med gode personportrætter, der virker godt inspireret af amerikanske tv-serier, når frømænd pludselig dukker op for at forpurre hemmelige våbentransporter. Men det hele foregår i et genkendeligt København og vil fange selv de mest forhærdede læsetrætte elever i skolens ældste klasser.

For dem, der har det sværere med bogstaverne, er trenden med graphic novels - altså tegneserieromaner nået så langt, at man nu har fået en ganske fornøjelig bastard: den gennemillustrerede roman for de lidt ældre, hvor illustrationerne fylder det meste af historien. Chris Rindell, der er politisk tegner på The Observer, har tidligere skrevet en lang række temmelig vanvittige romaner om en skør verden, der i bogstaveligste forstand lever på kanten, og hvor man sejler i luftskibe, men han har også været mester for at levere præmierede illustrationer til en ny udgave af Gullivers Rejser. Han er vel mest en slags Terry Pratchett for de mindre.

Ottolinebøgerne er en serie om en pige, som stort set bor alene med sit meget mærkværdige kæledyr, Hr Markvard, som er en mellemting mellem en hund og et stumt 5-årigt barn, bare med meget langt hår. Ottolines forældre er altid ude at rejse, så hun klarer mest sig selv, men får en del hjælp fra forskellige folk, blandt andre: Elpæreskifteholdet 1000 mand, Schmidt og Schmidt puderystnings- & gardintrækningsteknikere og min personlige favorit: De muntre sengeredere. Historien er jævnt underholdende og handler om en række indbrud begået af skødehunde. Ikke noget mesterværk, men så lækkert serveret, at jeg falder for charmen.

Den 14-årige pige Taya er også ganske charmerende. Hun optræder i Lasse Bak Sørensens bog, Taya, der i modsætning til de øvrige to bøger, foregår i et middelalderligt samfund. Historien handler om et kongeligt rænkespil i et middelalderligt samfund. Taya har ingen overnaturlige evner og har mentalt meget tilfælles med nutidens piger.

Bogen kan godt minde en smule om Ottesens Mira-bøger, dog er hovedpersonen her ikke så uudholdelig nutids-teenageagtig som i Ottesens bøger. Tayas morfar dræbes, og Taya selv bortføres. Det viser sig, at morfaren har været kongens betroede nøglevogter, men at kongens bror nu er i gang med at tilrane sig tronen. Ved et tilfælde bliver Taya rent faktisk omdrejningspunktet i en actionpræget og flydende historie.

Det er lidt af en mursten at sluge, men så har den til gengæld også det hele: kærlighed, heste, mord, venskab, forræderi, kongelige baller og giftmord samt masser af muligheder for at de unge hovedpersoner kan gøre en stor og troværdig forskel i løbet af de mange drabelige scener, som udspiller sig. Det er en veldrejet bog med mange timers underholdning bag det lidt intetsigende omslag.

Anmeldelse tidligere bragt den 22-08-2008 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret