Luk vindue

Hjernevrede unge

Dorthe de Neergaard: To ting man aldrig kan vide. 72 sider. 199 kr. Høst og Søn
Anders Johansen: Stjerneskælv. 233 sider. 249 kr. Modtryk

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ungdomsbøger. Barske skæbner i virkelighedens skyggeside. Tung og mindre bog om den svære teenagetid.

Det tager lang tid at læse Dorthe de Neergaards noveller i hendes seneste bog, To ting, man aldrig kan vide. De har ligget på mit natbord længe. Så lidt tid på mit skrivebord; ved siden af sofaen og rundt omkring i huset, der hvor jeg tilfældigvis på et tidspunkt har siddet og læst i dem.

Det er jo ikke, fordi det er en lang bog. Kun 72 sider. Men forfatterinden vil rigtig meget, og novellerne kredser om tunge emner uden forløsning: farens død og morens efterfølgende resignation, barneselvmord, incest, mobning. Det er ikke nemt at være barn hos Dorthe de Neergaard. Novellerne er skrevet i et fortættet sprog med store litterære ambitioner. Man får bestemt ikke serveret problemstillingerne på en pyntet kagetallerken.

Els Cools følger novellernes tunge, mørke skyer med illustrationer, der med deres rustikke realisme fremhæver novellernes stemning af indestængt sorg og angst. Man kan ikke læse novellerne i et stræk, selv om personerne går igen i dem, og de dermed hænger om ikke andet så episodisk sammen. Historierne indbyder enkeltvis til fordybende analyse og tilbyder læsere en vanskeligere tekst end tidens korte googlende eller snakkesaligt bloggende tekster. På en måde er det for meget af det gode med al den velskrevne, men ensidige elendighed, men samtidig må man anerkende, at den virkelighed, Dorthe de Neergaard beskriver, findes, at personerne er virkelige, at jeg kunne møde dem i morgen. Det er en flot skrevet, men dybt foruroligende bog.

Anders Johansens bog, Stjerneskælv, tager meget kortere tid at læse, selv om den er betydelig længere. Den handler om pigen Liv, der lider af anoreksi, og pigen Nickie, der skærer i sig selv, for at glemme smerten indeni. De to piger mødes på behandlingshjemmet Slusegården, hvor unge med svære psykiske problemer opholder sig, til de er klar til at komme ud til virkeligheden igen. Liv har lavet en lang række regler for sig selv for at sikre kontrollen over sit liv, men skal pludselig dele værelse med Nickie.

Det går ikke stille af sig, for de to kommer ikke godt ud af det sammen. Imidlertid er de fælles om at savne kærlighed og om at hade alle andre i Slusegården. På dette spinkle grundlag opstår først en forståelse, og siden et venskab, der skal bære dem gennem temmelig dramatiske hændelser. Iblandet fortællingen på Slusegården fortæller Liv sin historie, så læseren dels lærer hende at kende, dels får et indblik i hvordan et anoreksitilfælde udvikler sig. Et weekendbesøg hos Nickie afslører endvidere Nickies baggrund og den sandsynlige årsag til hendes nuværende situation.

Forskellen mellem Anders Johansen og Dorthe de Neergaard er – udover den lidt mere optimistiske slutning hos Johansen – netop forklaringerne. Hvor Anders Johansen tålmodigt forklarer, hvordan et grænsetilfælde opstår, så antyder de Neergaard kun årsagerne, men udpensler til gengæld worst case konsekvenserne af enkeltstående dramatiske hændelser på psykologisk svage børn. Hos Johansen finder de unge i sig en styrke, der får lov til at vokse sig stærk under skyggen af en række grumme oplevelser.

Det er en episk og psykologisk helstøbt bog med en afgrænset problemstilling. Stjerneskælv er en velskrevet bog: Johansen kan det der med at beskrive tingene, som de vitterlig er ude i de små provinsbyer, hvor vidderne er store, på en letlæst og fængende måde

Anmeldelse tidligere bragt den 15-08-2008 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret