Luk vindue

Dani danskisoorsinnaannginnami

Julie Edel Hardenberg: ABCT. 68 sider. 220 kr. Forlaget Milik.
Oskar K.: De tre IV. 144 sider. 200 kr. Dansklærerforeningens forlag.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Billedbøger. Grønlandsk og dansk/spansk galskab for børn. Grænserne for, hvad man kan fortælle børn, er blevet brudt.

Fordi han ikke kan dansk,/ farer han vild under sit ophold i Danmark i december / – for pokker da!« Det er lyder nogenlunde sådan her på grønlandsk: »Daani danskisoorssinnaannginnami/ decembarimi Danmarkimiinnerimini. / Dammarpoq! – Diaavulu.«

Årsagen til, at det overhovedet er interessant, er Julie Edel Hardenbergs eksemplariske, ekstroverte, eksperimenterende og ekstraordinære billedbogs-ABC på grønlandsk, ABCT, som man kan købe på diverse online boghandlere til et par hundrede kroner. De fremmede bogstavrim og vrøvlevers er heldigvis meningsoversat på en af de sidste sider, så også vi danskere kan få glæde af den kreative sprudlen, der findes på Grønland. Tekst og illustrationer er blevet til under en workshop, hvor kunstnere som Bolatta og Inuk Silis Høegh, Christian Rex, Niels Motzfeldt, Julie Edel Hardenberg med flere har muntret sig. Det er blevet til frække, livlige og spændstige kollager og tegninger, der spænder fra det helt absurde (som en konstrueret og alt for ung og glad biskop med bamse og brasiliansk flag) til en helt ægte og næsten komisk repræsentation af virkeligheden (som når man ser en sok, der samtidig er en pige, der sørger, fordi hun mangler sit hækletøj, og derfor må til lægen).

Det er sjældne, kraftfulde illustrationer, der sammen med en temmelig outreret tekst er lige i øjet. Lad os håbe, at denne perle engang får lov til at udkomme i en rigtig dansk udgave, hvor der er gjort lige så meget ud af vrøvleversene på vores sprog, som der er gjort i den grønlandske udgave. I mellemtiden må vi leve med at skulle bladre om på de sidste sider for at få mening i en aldeles uforudsigelig morskab.

Man behøver dog ikke at ty til et aftenkursus i grønlandsk for at få galskab. Det kan man få fra det i Spanien bosatte par, Ole Dahlgaard, alias Oskar K., og Dorte Karrebæk, som fortsætter med at flytte hegnspæle i dansk børnelitteratur. Ole Dahlgaard arbejder, fra han vågner, til han går i seng. Han er umådelig produktiv og har tilsyneladende sat sig for at afsøge grænserne for, hvad man kan tillade sig at fortælle børn.

I serien De tre, som nærværende bind IV afslutter, har vi fået druk, børnemishandling, mord, kannibalisme og autisme, og her i sidste bind har parret med vanlig respektløshed og Klods Hans-agtigt gåpåmod kastet sig over ludomani, narcissisme, blottere og børnelokkere. I bind IV venter Dåse Åse barn med Carlo. Dåse Åse vil dog helst være Miss Vojens, selv om Carlo okser rundt for at servicere hende.

Men så snart deres fem små hvalpe er født, stikker hun af til Vojens. Simba er syg og ser ærlig talt noget plaget ud. Han har vand i hovedet. Lægen må finde en temmelig illustrativ løsning på hans sygdom. Katten Røvlund bliver ludoman og udsat for en temmelig klam blotter. Dog kan alle enes om, at de fem små hvalpe skal undervises. Det må blive hjemmeundervisning, da skolen er for dyr – og her må hvalpene blandt andet lære, hvordan man håndterer børnelokkere: »Børnelokkerne lokker børn med slik, hvis de går ned i en kælder eller op på loftet og trækker bukserne ned. Husk at få slikket før du trækker bukserne ned, ellers kan det være, at du slet ikke får det...«

Ole K.‘s og Karrebæks genialitet er at fokusere på det konkrete og erfaringsbaserede. Børn kan ikke forholde sig til, at mor forsvinder, men nok, at hun gerne vil være miss Vojens. Og heller ikke til børnelokkere, men nok til slik.

Det virker. Bøgerne ligger ikke længe på mit bord, før de på mystisk vis forsvinder for senere at dukke op i børneværelserne. Alene formatet: 166 danske billedbogssider i almindelig bogstørrelse – alt i alt fire bind på cirka 650 sider, uden at det er manga-tegneserier (de er på flere tusind sider og 30+ bind). Det er forbløffende, grænseoverskridende morsomt, indimellem morbidt, men altid skånselsløst barnligt. De bør klart få den næste kulturministerielle pris for denne serie.

Anmeldelse tidligere bragt den 27-06-2008 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret