Luk vindue

Virtuos tidsmaskineskrøne

Linda Buckley-Archer: Lommetyven Gideon. Tidsrejsen 1. Flot oversat af Henrik Enemark Sørensen. 366 sider. 199 kr. Høst & Søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Tidsrejser. Nutidsrealisme og historisk fantasy krydret med spøgelser og detektivhistorie.

I Lommetyven Gideon sender en tidsmaskine ved et uheld den 12-årige Peter og den jævnaldrende Kate tilbage til år 1763. Peter er en forsømt rigmandssøn, Kate opvokset på landet med intellektuelle forældre. Det er hendes far, der er mester for tidsmaskinen. Modellen er brugt adskillige gange før og blev især kendt i offentligheden takket være H.G. Wells‘ Tidsmaskinen fra 1895. Men mønsteret er også tidligere set på den danske børnebogscene senest i Niels Lyngsøes & Karen Fastrups morsomme roman, hvor et par tvillinger tager et smut hen for at møde Archimedes i Kampen om Syrakus fra 2002.

Den historiske roman er en god kandidat til at afløse den nu stort set helbredte fantasyfeber. Historien smager jo lidt af en anden verden, selv om der ikke er drager, man kan flyve på i den rigtige historiske tid. Til gengæld er der ingen elektricitet og dermed nul Nintendoer, ingen internetforbindelse og mobiler og iPods er ikke opfundet endnu. Det gør det også nemmere for de ofte teknologiforskrækkede forfattere. Der er dog masser af ubekvem hestetransport, høviskhed og en hårdførhed, der udelukker behovet for krisepsykologer. Verden er med andre ord meget mere overskuelig end det vanvittige rod, man er vidne til i dag.

Handlingen i Buckley-Archers Lommetyven Gideon udspiller sig i begge tidsaldre: I nutiden kæmper Peters og Kates forældre med at opklare børnenes forsvinden hver på sin måde, samtidig med at en temmelig emsig og kvik politimand kommer på sporet af, hvad der kan være sket uden dog at kunne tro på det. I fortiden får Peter og Kate hjælp af den tidligere lommetyv Gideon til at få fat i tidsmaskinen, som ved børnenes ankomst blev stjålet af landevejsrøveren Tjæremanden.

Personerne i begge tidsaldre har deres udfordringer: Peter og Kate kan komme i en slags trancetilstand, der meget kortvarigt bringer dem ind i nutiden og væk fra fortiden. Og som sådan bliver de set i nutiden iført gammeldags tøj, hvilket forbløffer politiet og dem, der bliver vidner til deres midlertidige tilsynekomst. Det tager noget tid for Kates far at finde ud af, hvad der er sket. Og når han så finder ud af det, kan han ikke sige det til nogen, fordi han er bange for konsekvenserne. Peters forældre er ulykkelige, men også sure på Kates far, fordi han tydeligvis ved noget, han ikke vil dele med nogen. Og politiet er mistænksomme og vil gerne have svar på en del spørgsmål.

I fortiden får Peter og Kate en meget god ven i Gideon, der ser dem dukke op af intet, og som derfor ikke har svært ved at tro på, at de kommer fra fremtiden. Gideon har sine egne problemer, for Tjæremanden er ude efter ham. Børnene redder ham stort set fra at blive opdaget ved deres opdukken, men Tjæremanden stjæler deres tidsmaskine og kræver mange penge i bytte for den. Efterhånden går det dog op for ham, at der er noget lusk ved det hele, og han synes ikke, at penge er nok. Han vil gerne selv kunne »forsvinde«, ligesom børnene. Det vil gøre det muligt for ham at gå gennem tremmer og ind i aflåste rum. Det viser sig dog, at der er en hemmelig forbindelse mellem Gideon og Tjæremanden, der komplicerer sagerne en del.

Jeg havde egentlig ikke forventet noget særligt af bogen, som oven i købet er forfatterens romandebut, men jeg må indrømme, at det ikke varede mange sider, før jeg blev hooked og måtte læse til langt ud på natten. Bogen er velskrevet og sætter gang i en usædvanlig kæde af begivenheder, som overrasker og pirrer. Slutningen er også uventet, men peger tydeligt mod en fortsættelse med et noget specielt udgangspunkt. Lad os håbe, at den snart udkommer!

Anmeldelse tidligere bragt den 11-04-2008 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret