Luk vindue

900 års ungdom

Silja Bødker: Djengis Khan I: Blodbrødre. 200 sider. 228 kr. hver. Forlaget Sisters.
Silja Bødker: Djengis Khan II: Til døden, anda!. 200 sider. 228 kr. hver. Forlaget Sisters.
Tine Torp Thorlin: Come on Miranda. 268 sider. 179,95 kr. Borgen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ung sommerlæsning. To historier om forskellige ungdomsliv.

Djengis Khans navn forbindes i Rusland, Ungarn, Iran og Irak med død og ødelæggelse, mens han i Mongoliet og Kina er et nationalt helteikon. I begyndelsen af 1200-tallet fik han skabt et enormt imperium, der skulle vare i mere 150 år. Der findes ikke særlig mange troværdige kilder fra dengang, så selv om Silja Bødker tydeligvis har læst på de historiske facts og holder sig til dem, har hun måttet udfylde en hel del store huller i sine foreløbig to romaner om Djengis Khans opvækst, som hun har udsendt på eget forlag. Historien er spændende nok, ikke mindst fordi Djengis Khans liv bestemt ikke har været en dans på roser. Historien er meget positiv over for Djengis Khan og søger at være tro mod det selvbillede, som han må formodes at have haft. Djengis Khan er fokuseret på overlevelse.

Han dræber blandt andet sin ikke særlig rare halvstorebror med en pil, da denne gemmer mad for familien for selv at spise den. Nådesløs var denne krigsherre uden tvivl, men samtidig gavmild over for de mennesker, som var ham tro. Silja Bødkers portræt er fængende og flot, selv om sproget indimellem bliver lidt gumpetungt og omstændeligt, når hun skal anstrenge sig for at ramme en lettere middelalderlig tone.

Det er altid en svær balance, når man skriver om noget, der er foregået for 900 år siden til et nutidigt publikum: i hvor høj grad skal de mange års afstand afspejles i dialogerne og beskrivelserne? Jeg har ikke selv det endegyldige svar, men så vidt jeg kan se, ender det ofte med et kompromis, hvor det bliver hverken fugl eller fisk, og så har sproget en tendens til at blive en smule kedeligt, især når fortæller og hovedperson er sammenfaldende, hvad enten det sker i første eller tredje person. Det skal nu ikke skygge for, at Djengis Khan er en spændende historisk fortælling fra en svunden tid og fra en kultur, som kun de færreste ved noget om.

For nu at foretage et hals-brækkende stil- og tidsbrud springer vi i bedste Python stil over til noget helt, helt andet. Og så alligevel – det handler stadig om at være ung og finde sine ben – bare 900 år senere. Det er den 19-årige debutant Tine Torp Thorlin, der har kastet sig ud i et helt anderledes sprogligt billedskabende univers i sin roman Come on Miranda. Den foregår nu her, mens denne anmeldelse læses og primært i hovedet på en yderst forvirret og tilknappet 16-årig pige ved navn Miranda.

Det er altid interessant med personportrætter skrevet af meget unge forfattere, for på overfladen virker det da, som om der sker en udvikling med Miranda, men for mig at se, så har hun ikke rykket sig mange hårsbredder fra sit oprindelige udgangspunkt. Romanen handler om Miranda, som aldrig helt er kommet sig over, at moren er rejst fra familien uden at sige farvel, da hun var 12 år. Af denne grund tør Miranda ikke knytte sig til nogen og er generelt afvisende over for de mange tilnærmelser, som hun får fra drengene. Selv da en af hendes drengevenner bor hos hende (i hendes lille værelse) i en periode, sker der ikke en pind, på trods af at Miranda ofte er fristet til at lade barrieren falde.

Markant ved historien er de fraværende forældre. Faren er ikke helt nærværende i historien. Jo, han er der fysisk, og virker som en ok far, men han er samtidig ikke rigtig en person. Moren, som slet ikke er der, er den, der fylder mest.

Sproget er sprælsk og levende, dialogerne som taget ud af en tilfældig teenagers mobilsamtale i S-toget, og romanen bliver dermed et fabelagtigt og pudsigt-perfekt portræt af en ungdom, der er i syv sind, og som forældregenerationen ikke evner at nå ind til. For guderne skal vide, at de har brug for det. Læs romanen før din datter – og i alt fald inden du afhører hende.

Anmeldelse tidligere bragt den 03-08-2007 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret