Luk vindue

Myredrengen

Kenneth Bøgh Andersen & Erik Petri (ill.)  : Antboy 1: Tissemyrens bid. 164 sider, 149 kr. Høst & Søn
Kenneth Bøgh Andersen & Erik Petri (ill.)  : Antboy 2: Operation Skæbnespil. 157 sider, 149 kr. Høst & Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Bid. God dansk ungdomsromanserie viser, at der skal en superhelt til for at ordne hverdagens problemer.

Selvfølgelig har man som barn ligget under dynen med lommelygten og læst sine superhelteblade. Superman, Spiderman og alle de andre, der blev trynet i menneskeskikkelse, men som stort set var uovervindelige i deres superdragter.

Og hvilket barn har ikke haft behov for at drømme sig selv ind i superhelterollen, hvor ens plageånder kunne få en ordentlig lærestreg, og hvor man ikke længere behøvede at være bange for noget som helst – ja ikke engang for at få skældud af lærerne. Alle de rigtige superhelte er voksne, selv om de selvfølgelig har været børn på et eller andet tidspunkt, og der altid har været en »1’er«, der fortalte om deres forvandling fra kikset og velmenende nørd til den stålsatte retfærdigheds udøver.

Så det er en rigtig god idé, Kenneth Bøgh Andersen har fået med Antboy. En tyk, ikke alt for kvik dreng fra 6. klasse, der en dag bliver bidt af en tissemyre og forvandler sig fra den kiksede Pelle til superhelten Antboy. Antboy er en trilogi, der starter med historien om, hvordan Pelle bliver til en superhelt og slutter med tredje bind, hvor Antboy vælger at stoppe frivilligt. Sidste bind udkommer først i april, så den må vi desværre vente på indtil da.

I Tissemyrens bid præsenteres pjokket Pelle uden nåde: »Forestil dig så, at denne uskyldige hakkekylling er rund som et æble, har ben og arme som et menneske, vejer lidt over 59 kilo, har stritører og hinkestensbriller, hvis ene stang sidder fast med klisterbånd.« Som man allerede kan se køres der skamløst på genreklicheerne og de kendte fordomme, selv om Bøgh Andersen har glemt at tildele hovedpersonen rødt hår.

Der er vitterlig også en lang række begyndervanskeligheder, når man kun går i 6. klasse og skal være superhelt. Man skal for eksempel bruge en dragt – og dragten koster penge. Så Pelle må begynde at gå med aviser.

Stort set alle hans superheltegerninger går galt: da han redder en baby fra den sikre død, fordi barnevognen er løbet løbsk, bliver moren, der jo selvfølgelig ikke har lagt mærke til noget, rasende på ham. Og i anden omgang redder han en tyv fra at blive fanget fra en ganske vist temmelig ophidset og farlig butiksejer. Ikke noget under, at Pelle beslutter sig for, at det sikkert er nemmere at blive superskurk. Det skal ikke her være en hemmelighed, at Pelle dog kommer på bedre tanker og lykkes med sin første opsigtsvækkende superheltegerning.

Forældrene må naturligvis ikke vide noget, og heller ikke i skolen – anonymiteten er superheltens eneste forsvar – og i bind 2, Operation Skæbnespil er det den, som blandt andet sættes på prøve.

Som næsten alle superhelte har Pelle også en medsammensvoren, klassens anden nørd, Wilhelm, der kvikt gætter identiteten uden mange problemer. Det er der tilsyneladende også andre, der kan, og alt mens Pelle jages af en ukendt person, skal han forsøge at holde styr på et hjem, der er ved at gå i opløsning, da moren meddeler ham, at faren indtil videre flytter ud af hjemmet.

Kenneth Bøgh Andersens bøger er livligt illustreret af Erik Petri, som med et glimt i øjet bringer superhelteuniverset ind i dagligstuen. Teksten er letløbende, og handlingen holder læseren godt varm undervejs. Det er med andre ord god, gedigen og veldrejet underholdning, der nok skal blive læst under dynen efter den officielle sengetid – også af de drenge, der normalt ikke er kendt som læseheste.

Anmeldelse tidligere bragt den 09-02-2007 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret