Luk vindue

Det ondes kraft

Bent Haller: Kun. 160 sider. 169 kr. Høst & Søn.
Ulf Nilsson: Den onde kraft. Oversat af Susanne Vebel. 176 sider. 199 kr. Forum

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Forbandet ungdom. Er det det onde, der gør, at man brækker midt over?

DEN fjortenårige Simon Kun Andersen er adopteret af danske forældre og har levet et godt og regelmæssigt liv, lige indtil en dag alting blev lavet om. Men hvad det er for en dag, og hvad der laves om, er svært at sige helt præcist. Ændringen har noget at gøre med en rig pige fra byen, der har begået selvmord. Pigen var et år ældre end Simon og hed Anastasia, og Simon har vist været forelsket i hende. Han kan i alt fald ikke se i øjnene, at hun er død.

Hvor tæt han i virkeligheden har været på hende, er også usikkert, for det er svært at skelne virkeligheden fra drømmene, når det nu er Simon selv, der fortæller historien - ganske vist i tredje person, men alligevel. Måske har Simon - nærmest ufrivilligt - været i seng med Anastasia. Hun har i alt fald bragt det onde op i ham, det fornemmes. Hvorom alting er, så drømmer han bestandigt om Anastasia, men er samtidig angst for drømmene. Derfor begynder han at tage stoffer, der kan holde søvnen væk.

Bent Hallers nyeste roman, Kun er kolossalt velskrevet. Forlaget skriver, at det er længe siden, Bent Haller har skrevet en decideret ungdomsbog. Jeg ved nu ikke, om Kun kan rubriceres som en klokkeklar ungdomsbog. Det er en vanvittig kryptisk og sær bog om en dreng, hvis sind brækker midt over. Læseren føres gennem Simons kringlede drømme med en sjældent sikker empati. Romanen kører i cirkler, for det er den samme drøm med variationer, der gentages. Og det er reelt kun det enorme sproglige overskud, der pacer læseren frem til romanens sidste side, der ganske vist ikke giver en lysende klarhed, men i det mindste sender læseren væk fra mareridtet i Simon Kuns hoved. Det er så absolut en bog, der ikke slutter på sidste side.

HOS Bent Haller må psykologen give op over for Simons vanvid. Men hvor der hos Simon er tale om en god gennemsnitsdansk familie, har den svenske Ulf Nilsson sans for, at vanviddet ikke altid skyldes de unge selv, men deres omgivelser.

I hans nyeste roman, Den onde kraft, handler det om ondskaben. Hvor kommer den fra? Hvordan slipper vi af med den? Er det onde inde i os? Er det forældrenes skyld det hele? Findes skæbnen? I Nilssons roman har psykologen C.G. ruget over dette spørgsmål. Han har opdaget, at det at være velmenende, blød og forstående ikke hjælper. De unge ved glimrende at håndtere godhed. Det er ondskab, de ikke kan håndtere.

Psykologen C.G. samler derfor seks unge, dels børn af alkohol- og stofmisbrugere, dels børn, der er blevet misbrugt seksuelt, som skal være forsøgskaniner i et nyt projekt. Parvis skal de dels konfronteres med lig, overnatte i et gammelt, forladt slot, bo i et plejehjem, overnatte på en øde ø, komme i fængsel og opholde sig på et misbrugscenter. En nat hvert sted - og stort set uden overvågning.

Vildt urealistisk at tænke sig at et sådant chokprojekt nogensinde kunne blive accepteret, men pyt nu med det, for plottet fungerer ganske fortrinligt. Som læsere følger vi Martin på den meget besynderlige færd, hvor især episoden i plejehjemmet kan anbefales.

Ikke overraskende står de unge noget tøvende over for turen gennem eventyrene, og det lykkes da også for Martin at finde en udvej, som viser sig at være overraskende for såvel ham som læseren.

Nilssons bog er et sjovt litterært eksperiment, der er anderledes forfriskende. Der er pjat og alvor blandet sammen, og selv om konstruktionen kan synes en anelse skrøbelig og nogle af pointerne måske nok er en smule slidte og dem, der ikke er det, ofte er gjort unødvendigt overtydelige, så er underholdningsværdien i top. Så tilgivelse for, at jeg synes, at Nilssons meget klare, håbefulde og uprætentiøse ungdomsbog ikke er så ringe endda efter en omgang selvdestruktiv Hallersk vanvid.

Anmeldelse tidligere bragt den 21-02-2006 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret