Luk vindue

Ramt

Iben Melbye: Esra. 132 sider. 199 kr. Høst og Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Svinehunden. Flygtningepolitikken sat på spidsen i Iben Melbyes nye roman.

DET er 30 år siden, at Iben Melbye debuterede med romanen Uro i Lammekøbing (1974), som var første bind af den samfundskritiske serie Skorpionklubben i fem bind, der var en toneangivende del af 70ernes socialrealistiske bølge. Den sociale indignation og solidariteten med de svage har Iben Melbye ikke sluppet siden, og det afspejler sig i store dele af hendes forfatterskab, hvoraf romanen Moonie (1988) er den mest kendte.

I Moonie hjernevaskes en dreng af Moon-bevægelsen, og bogen skildrer, hvordan hans forældre griber til voldsomme og ulovlige metoder for at få ham til at indse, at han er blevet narret. Senest har hun i Ramt (1997) skrevet om en ung bankassistent, som er ude af stand til at komme sig over oplevelsen ved et bankrøveri.

Kendetegnende for Melbyes romaner er også hendes grundige research, hvor hun undertiden bor i de miljøer, hun vil skildre. Dog således, at Melbye først og fremmest er interesseret i personskildringen, og hendes bøger giver derfor ofte et meget intimt indblik i et andet menneskes psyke.

Esra er en meget atypisk roman for Iben Melbye, i og med at denne foregår i en ikke nærmere defineret dansk fremtid. De højreekstremistiske politikere har sørget for, at alle flygtninge over 18 år er blevet sendt tilbage til en usikker fremtid i deres respektive hjemlande. Herudover er Danmark opdelt i en række zoner, henholdsvis for danskere og flygtninge. I flygtningezonen får de tiloversblevne børn lov til at opholde sig, indtil de bliver 18 og kan sendes retur. Kun mod særlig tilladelse får de lov til at færdes i den danske zone, som skopudsere eller andet lavtlønnet arbejde. Heldigvis er det her, at Melbyes evne til at komme ind under huden på personerne overskygger det mildt sagt tendentiøse og sort/hvide billede af en politisk fremtid, hvor den indre svinehund har sat sig i førersædet.

Hovedpersonen, den stumme Esra, bor i flygtningezonen, og han bliver inddraget i en farlig plan, som de desperate flygtningebørn udtænker, og hvis endegyldige formål det er at få den højreekstremistiske leder, Niels Martinsen, til at fatte en form for forståelse for flygtningenes historie og situation.

Det er en meget enkelt fortalt historie, og selv om mangelen på nuancer i det politiske verdensbillede er problematisk, lykkes det Iben Melbye via personkarakteristikken at holde historien og spændingen kørende. Slutningen er en såkaldt »åben slutning«, som groft sagt betyder, at man selv må afgøre, om flygtningenes plan lykkes eller ej, og således lægger Esra sig fint ind i en lang tradition for debatbøger om flygtninge beregnet til folkeskolens ældste klasser, som vel for alvor blev søsat af Leif Esper Andersen med hans stadig højaktuelle Fremmed fra 1975 - en bog, der indbragte ham Kulturministeriets Børnebogspris i 1976.

Men for læseren kan det være en fordel at lade sig provokere af den bastante logik i Esra. For den er ikke helt nem at ryste af sig. Det tager godt nok en dags tid, før irritationen er gået over, men så går man i alt fald som læser i gang med en langt mere nuanceret debat med sig selv omkring problematikken. Og strengt taget er det helt i tråd med romanens pointe og budskab. På sin egen luskede måde er det derfor godt gået.

Anmeldelse tidligere bragt den 19-09-2004 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret