Luk vindue

Gale tegnere på rette vej

Hanne Kvist & Lillian Brøgger (ill.)  : Hr. Lykke. Kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejlning. 110 sider. 219 kr. Forlaget Forum.
Bente Olesen Nyström & Bente Olesen Nyström (ill.)  : Hvad som helst. 32 sider. 199 kr. Gyldendal.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Børnegalskab. Crazy er trendy i den nye børnelitteratur.

SIDEN Oskar K. og Dorte Karrebæk for alvor gav sig i kast med skøre historier, er der sket noget af et ryk i retning af mere galskab.
De tossede historier har såmænd eksisteret længe. Kim Fupz er mester for en god del af slagsen, der driller læseren med besynderlige vinkler og rappe replikker helt i amerikanske sitcom tv-seriers ånd, typisk med antihelten som hovedrolleindehaver. Louis Jensen kunne - især i sine tidligere år - også brillere med fabelagtige historier, der den dag i dag kan forarge mindre litterært indstillede (op-)læsere.

De nye historier har det til fælles, at illustrationerne vejer lige så meget eller mere end teksten, og at målgruppen for historierne dermed tilsyneladende er mindre børn i billedbogsalderen, hvilket sjældent er korrekt. Hertil kommer, at persongalleriets reaktionsmønstre og handlinger helt er underkastet situationskomikken og det overordnede tema for historien. Historien selv er en lang række associative spring, som igen udløser nye situationer, der altid er symbolsk ladede og derfor kun venter på et lille, elektrisk stød for at springe ud i lys lue. Man kan godt finde en rød tråd og en klar logik, der sikrer fremdrift i historien, men historien fremstår alligevel som crazy, fordi hele situationen er komisk, logisk, utroværdig og sørgelig på én og samme tid.

Hr. Lykke, skrevet af Hanne Kvist og mesterligt illustreret af Lillian Brøgger, er en tour de force på 110 sider. Temaet i bogen er, som man næsten kan gætte, lykke og kærlighed, eller fravær af samme, uden at vi derfor taler om det modsatte.

Bogen er overdådigt illustreret: Hver side bugner af saft og kraft med illustrationer, der kun bruger sort, hvid og rød farve. Historien handler om fatalisten hr. Lykke, der ejer Hr. Lykkes Kitteludlejning og bor med sin hyperoptimistiske gris Perle. En dag blæser bogstaverne ned af hr. Lykkes skilt, og Perle sætter bogstaverne galt sammen, så der i stedet står: Hr. Kittels Lykkeudlejning. Snart står byens folk i kø for at leje en kittel, der kan give dem lykke, og hr. Lykke, der kan synge en bestemt og temmelig trist sang, så folk får tårer i øjnene, bliver uafvidende verdensberømt for en stund.

Hr. Lykke er ikke en antihelt, for der er hverken noget helteagtigt eller antihelteagtigt over ham: Han er en træt, socialt handikappet mand, der ikke engang forstår at sætte pris på den kærlighed, som ostedamen skænker ham, selv om det er hævet over enhver tvivl, at det er hende, han elsker. Den eneste, der betyder noget for ham, og det er endda først, da den forsvinder, er grisen Perle.

Skøre historier lader sig simpelthen ikke referere hensigtsmæssigt, så jeg opgiver at forklare, hvorfor Perle rejser fra hr. Lykke, men afslører gerne, at de ved et tilfælde mødes senere i bogen. Og slutningen på historien er faktisk helt i hr. Lykkes ånd - den skal heller ikke refereres her, men er endnu et bevis på, at Hanne Kvist har evnet at balancere på kanten af det ironiske og satiriske uden på noget tidspunkt at falde for fristelsen til at vælge side.

Det er en i grunden mærkelig historie, morsom, tragisk, spids og rund. Den har alle facetter, og Lillian Brøgger har udnyttet bogens format og design til det yderste. Jeg er lige ved at sige, at det ikke kan gøres flottere, mere skarpt og rammende end sådan. De stemningstunge illustrationer er enkle, men tilfører historien følelser, noget, som hr. Lykke i den grad er i underskud af. Teksten kan simpelthen ikke tænkes helt uafhængigt af disse illustrationer. Det er en fantastisk og uundværlig bog for de lidt større børn og deres voksne, som vil give dem begge en god, dyb oplevelse, der bliver siddende et sted mellem sjælen og hjertet.

ORDLØS crazyhed kan man finde hos Bente Olesen Nyström, der med sine surrealistiske, detaljerede billeder fremmaner et univers af undren. Illustrationerne tvinger beskueren til at involvere sig, til at digte med, til at opfinde historier, og til at rode sig ud et sted, hvor man ikke kan bunde.

Det er fascinerende, og desto mere, fordi meningen næsten er ved at være der uden nogensinde at fremstå helt tydeligt. Børn - også de helt små - fænges nemt af Nyströms stærke, klare farver og næsten magnetiske evne til at tiltrække sig opmærksomheden.

Nyströms tidligere billedbøger er lige så enigmatiske og har med rette vundet flere nationale og internationale priser, herunder Kulturministeriets illustratorpris. Ganske som det er tilfældet med crazy-historierne, skal man være indstillet på at opleve en pirrende og drilagtig forskubbelse af sin virkelighedsopfattelse for at påskønne Nyströms genialitet. Den være hermed anbefalet til dem, der tør.

Anmeldelse tidligere bragt den 14-06-2004 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret