Luk vindue

En aften med en teenager

Jon Ewo: Jorden er hård og nøgen. Oversat af Anders Johansen. 304 sider, 329 kr. Høst og søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Dagbøger. En svær kunstart

En aften med en teenager

At læse en roman i dagbogsform svarer til at sidde i en stue med en uophørligt talende dagbogsskribent. Med andre ord: Man skal kunne holde vedkommende ud, hvis man skal læse hans eller hendes dagbog. Alternativt skal man abstrahere fra sin antipati og fokusere sin opmærksomhed omkring en psykologisk analyse af dagbogsskribenten.

Tag bare Bridget Jones, man kan ikke andet end irriteres på hende under læsningen af hendes dagbog og få en gevaldig lyst til at give hende et ordentligt spark bagi. Det er virkelig mageløst, som forfatteren Helen Fielding har kunnet skabe en romanfigur, der vitterlig er lige på kornet. Her skulle i alt fald jeg virkelig fokusere på det psykologiske i hendes gudskelov korte opus.

Set med ovenstående briller er det en udfordring at gå i gang med en hel trilogi –900 trykte sider - i dagbogsform skrevet af Jon Ewo om en norsk teenagedrengs vanskeligheder med at blive voksen, finde sig en kæreste og alt det der som fortrinsvist hører ungdommen til.

Forskellen mellem Bridget Jones og den norske Adam Halvorsens dagbog ligger imidlertid i – ud over aldersforskellen – at Bridget Jones fremtræder som en meget privat dagbog, mens Adams helt klart er bestemt til at blive læst, og – ud over at være skrevet i et utal af genrer - hellere end gerne henvender sig til læseren (”Kære Brødre og Søstre”). Dermed slipper Jon Ewo for at gøre hovedpersonen lige så selvcentreret som Fielding.
Ewo synes læserhenvendelsen er sjov, for han leger rigtig meget med fortæller og genre: på et tidspunkt i trilogien er det en ilder, der tager over; Ewo optræder i øvrigt selv som en figur, der bl.a. skal hjælpe Adam med at afslutte sin fortælling. Herudover optræder en del af Adams fantasivæsner, Solen som gud, fx, men også en ældre og vis indianer. Der er i trilogien endog bilag, hvor vigtige bipersoners noveller, dagbogskommentarer og deslige er at finde, sammen med Jon Ewos mailadresse, så man altid kan sende ham en kommentar, hvis man skulle ønske det. Typografien leger forfatteren også med, den er normal det meste af tiden, men pludselig kan skriftstørrelse og stil skifte til noget helt andet.

Selv om trilogien i en vis forstand stritter til alle sider, og fortællingen skrider frem i lige så forudsigelige spring som en cirkusloppes, er der en lang, rød tråd, som man som læser kan gribe fat i. I det første bind, ”Solen er en fed gud”, vil Adam gerne blive voksen. Solen viser sig for Adam som gud og lover at hjælpe ham med projektet hvis Adam hilser på den hver morgen. Med så storartet en hjælper er Adam jo også næsten sikker på succes, skulle man mene. Og den prisbelønnede roman er sandelig ikke karrig med hverken humoren eller vanviddet. I andet bind, ”Månen er en kæmpe nar”, nærer den 16-årige Adam store ønsker om at bibeholde noget af sin barnlighed, og i tredje og sidst udkomne bind, ”Jorden er hård og nøgen” skal han lære at rumme såvel voksenheden som barnligheden. Bøgerne har hver deres litterære referenceramme, i den første er det Peer Gynt, i den anden er det Cervantes ”Don Quijote” og i den sidste Dantes ”Guddommelige komedie”.

Og i ”Jorden er hård og nøgen” følger Ewo ganske godt ideen med at føre Adam gennem helvede og slutte af i himlen. Det starter med, at Adams kæreste siger, at hun nok vil gå fra ham, han bliver anholdt af politiet, udelukket fra gymnasiet, hans far går helt ind i sig selv i en kæmpe depression, og alle hans venner synes vist at han er lidt for meget. Så er udgangspunktet ligesom givet. Og selv om Adam således står til at skulle udstå en streng tid gennem de kommende 300 sider, så sikrer forfatterens mange opfindsomme og besynderlige litterære saltomortaler til gengæld, at læseren ikke kan undgå at sørge med Adam, glæde sig med ham, ind i mellem synes, han er for meget og i det hele taget tilbringe en gudsvelsignet aften med ham.

Ingen tvivl om, at Ewos trilogi tegner et meget nuanceret, eklektisk og følsomt billede af en af nutidens unge. Det er underholdende, det er godt og forfriskende. Romanerne er rige på bipersoner, der også får plads til at træde frem og delvist via Adams øjne beskrives mindst lige så nuanceret og nænsomt som Adam selv.

Så hvis ikke De skal noget i aften, ville jeg foreslå, at De inviterede Adam Halvorsen inden for. Kedeligt bliver det i alt fald ikke!

Anmeldelse tidligere bragt den 16-08-2002 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret