Luk vindue

Pigehelte er på mode

Peter Gotthardt & Peder Bundgaard (ill.)  : Mesterbogen på afveje. 128 sider, 188 kr.
Helena Olofsson: Gorilla Hoppeline og Sebulon Kopp. Oversat af Susanne Vebel, 186 sider, 228 kr. Thorup.
Esther Rützou: Drageguldet. 224 sider, 299 kr. Gyldendal.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Piger. Tre oplæsningsbøger med hver deres pige i hovedrollen.

Gorilla Hoppeline hedder egentlig Torilda Josefine og er en rigtig nysgerrig og modig pige på ni år. Hun bor i en lille nybyggerby ved Malmbjerget i det kolde Nordkalotten. Den første bog om Gorilla Hoppeline udkom i 1999 og handlede om, hvordan hun fangede en tyv og fik en stor findeløn. Af de mange penge, hun fik, er der nu kun halvtreds øre tilbage. De halvtreds øre bider en cirkuselefant i, og dermed mærker elefanten den mønt, som Torilda Josefina senere storsindet forærer sin værste plageånd, så han kan komme til at se en cirkusforestilling sammen med sin lillebror. Cirkusset får imidlertid stjålet alle deres penge, de 50 øre inklusive. Men de dukker pludselig op da en baron betaler Torilda Josefina for et hotelværelse og således begynder en hæsblæsende jagt, som næsten tager livet af Torilda Josefina. Baronen viser sig at være et af Sveriges mest eftersøgte forbrydere, Sebulon Kopp og han har travlt med en plan, der kan komme til at koste ikke kun Torilda Josefina, men også dele af kongefamilien, livet. Helena Olofsson kan en kunst at holde spændingen og fortælle lige ud af landevejen, så Malmbjergets mange besynderlige eksistenser får lov til at træde frem og farve hendes fortælling sammen med den kvikke hovedperson. Med de foreløbig to bøger om Gorilla Hoppeline har Helena Olofsson skabt en fremragende og langtidsholdbar oplæsningsserie.

Vi bliver ved pigeheltene, for debutanten Esther Rützous roman, ”Drageguldet”, har også en pige i hovedrollen. Hendes navn er Leonora, men hun bliver normalt kaldt Leo. En troldmand forveksler hende indledningsvis for en dreng og lokker hende til at redde en prinsesse fra en drage. Derved kan Leo vinde en skat, der kan hjælpe Leos forgældede forældre til at beholde huset og holde op med at skændes. Troldmanden giver Leo et besynderligt ur, der ikke måler tiden efter gængse principper. Alt i alt har Leo 12 timer til at gennemføre sin dåd. Knapt har hun accepteret udfordringen førend hun som en anden Alice falder igennem til en anden verden. Her møder hun en drengeklovn ved navn Bodolfi, der bedst kan lide at gå på hænder, og sammen drager de af sted for at redde prinsessen. Som historiens start vel antyder er ingenting helt og aldeles som det bør være. Esther Rützou jonglerer sine hovedpersoner gennem den ene eventyrlige begivenhed efter den anden, ofte med let skjulte referencer til andre børnebøger og eventyr. Bogen er skiftevis spændende og pjanket. Hovedpersonernes modløshed afløses utrolig hurtigt af ubekymrethed. Blandingen af seriøs eventyr og pjanket fortælling gør at man selv svinger mellem at synes godt og skidt om bogen på samme tid. Det gør romanen lidt vanskelig at nyde i fulde drag, dertil virker den lidt for flagrende.

Forfatteren Peter Gotthardt er i gang med at skrive en serie om pigen Jordbær og drengen Mikkel, hvoraf den nys udkomne ”Mesterbogen på afveje” er andet bind. Det er en stærkt actionpræget serie i overskuelige kapitler, som helt klart vil egne sig til oplæsning. I ”Mesterbogen på afveje” har Jordbær åbnet en magisk dør fra sin egen verden til vores, fordi hun frygtelig gerne vil besøge drengen Mikkel. Desværre er det ikke kun Jordbær, der går gennem døren, men også en række andre mindre tiltalende væsner. Så bliver Mesterbogen stjålet og Jordbær bortført. Gotthardts historie skrider frem i en så hæsblæsende fart, at man knapt når at begynde på den, før man er dybt inde i dets lettere komiske univers og lidt langt ude problemstillinger. Bogen er inddelt i nogle meget små, praktiske kapitler. Bogen er et rent scoop til actionsultne børn lige før sengetid. Det underholder, sproget er farverigt og Peder Bundgaard supplerer Gotthardt godt med sine relativt få sort/hvide tegninger. Skal det være ukompliceret, sjovt og hverken nå at kede oplæser eller børn så er det bare bogen at få fingre i.

Anmeldelse tidligere bragt den 07-06-2002 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret