Luk vindue

Tosset kærlighed

Bent Haller: Tossernes Kærlighed. 168 sider, 198 kr. Høst & Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Kærlighed. Det er blodig alvor, når man rammes af Amors pil. Også selv om man kun er otte år.

TOSSERNES kærlighed har et møde med kærlighedsguden Amor som katalysator for den kærlighed, som den otte-årige og retarderede barn, Benjamin, pludselig fatter for naboens ni-årige datter, Sabina. Det er ikke et forhold, der på nogen måde morer Sabinas far, der forsøger at holde Benjamin borte fra sit hjem. Først ved at skælde ham grundigt ud, siden ved flittige henvendelser til Benjamins hårdt prøvede familie. Clara, Benjamins teenage-søster, er hans kærlighedsstrategiske rådgiver.

Hun gør det så godt hun kan ud fra sine egne erfaringer om kærligheden, som hovedsagelig stammer fra lægeromaner og B-film. Problemet er bare, at Benjamin opfatter ord meget bogstaveligt, så når Clara benytter sig af almindelige talemåder og for eksempel siger, at han er nødt til at gå gennem ild og vand for at få tilfredsstillet sit begær - ja, så trodser Benjamin først forældrenes ildforbud og tænder et bål, som han går igennem, hvorefter han overvinder sin vandskræk og vader ud i havet, kun for med nød og næppe at blive reddet af Clara, som ikke evner at forstå sammenhængen mellem Benjamins handlinger og hendes kærlighedsmetaforer. Bent Haller forsøger på sin egen særegne måde at give ordene den betydning tilbage, som forlængst er blevet slidt af dem. Måske er det derfor, at Amor også optræder i romanen. Da han rammer Benjamin med sin gyldne pil, vil Benjamin først skrige, men begynder i stedet at undre sig: »- Jamen. Benjamin måtte lige bruge et øjeblik til at tænke over, hvad et ord som jamen egentlig dækkede over - jamen ... det gør jo ikke ... ikke spor ... ondt. - Jo, det gør, sagde Amor og trådte frem foran Benjamin. Med et snuptag trak han pilen ud. - Men smerten kommer først senere«. Denne ordleg og brug af mytologisk figurer, er et virkemiddel, Haller også har udnyttet i Brage Kongesøns Saga (1995), som er en historisk roman om teutonernes og kimbrernes store togt mod romerne. I romanen fortælles om såvel græske som nordiske guder, med enkelte antydninger af den kristne tid, der vil komme. »Ord skaber billeder og i billederne er dit folks historie, uden den vil de dø. Som et træ, der får sine rødder skåret over«, siger en af personerne i Brage Kongesøns Saga, som selv serverer et overflod af indholdsrige og mættende billeder. Det paradoksale i situationen er, at Benjamin på grund af sin forelskelse og sit behov for at filosofere over ordene, pludselig ved meget mere om kærligheden end Clara, der bruger al sin tid til at læse om den i stedet for at opleve den. Hvor uskyldig kærligheden mellem børn end må synes for voksne, bør man ikke glemme, at det stadig er blodig alvor for de involverede parter. Og det er lige hvad Benjamins forældre gør. De forstår ikke Benjamins store interesse for naboens datter, Sabina, og heller ikke, at han opfører sig så besynderligt. Som da han spiller både døv og blind, fordi Clara har fortalt ham, at det er sådan man er, når man er forelsket.

Kærlighedsoplevelsen betyder en kolossal udvikling for Benjamin, der for første gang i sit liv oplever såvel lykke som den totale, knugende sorg: »Da han vågnede var den anden Benjamin der ikke mere«, som det hedder i bogens sidste kapitel. Her vågner Benjamin op, efter at han endelig har erkendt, at hans kærlighed aldrig kan blive realiseret. Tossernes kærlighed er i - al sin enkelhed - en gribende bog. Den er fænomenal i sin beskrivelse af den kærlighedsramtes psykologiske udviklingsfaser. Den tegner et meget nænsomt, levende og kærligt portræt af en ganske anderledes dreng, der på grund af sit handikap modsat så mange andre giver sig tid til at spekulere over kærligheden i et adstadigt tempo. Et barn, der giver sig kærligheden i vold og lærer at svømme i rørte vande. Som med mange andre af Hallers bøger er det ikke rigtigt til at sige, om Tossernes kærlighed er en bog for børn, for unge eller for voksne. Det er snarere en bog for mennesker.

Anmeldelse tidligere bragt den 27-06-1997 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret